Annonce
Ugeavisen Haderslev

Ny i Bispegade: Pop up butik med træ og nisser er åbnet

Der er igen kommet liv i hjørnebutikken i Bispegade 4, hvor der i november og december vil være pop up butik. I butikken kan man i november og december blandt andet købe nisser lavet af Inge Nielsen (til venstre) og Hans Christian Carstensen drejer mange ting i træ. Det er Else Carstensen i midten, som vil stå for salget i butikken. Foto: Stine Hygum
I november og december er der nisser og trædrejede ting i en ny pop up butik i Bispegade. Ideen opstod fordi mange af de sædvanlige markeder er aflyst.
Annonce

Haderslev: Fredag formiddag slog en ny butik dørene op i Bispegade 4. Her kan man købe nisser og en række forskellige ting, som er drejet af træ.

Der er tale om en pop up butik, der vil være åben i november og december.

Bagerst i den store butik vil Hans Christian Carstensen stå og dreje træ.

- Det er det, jeg brænder for, siger den tidligere snedkernester.

Hans Christian Carstensen fra Moltrup drejer mange forskellige ting - både store og små. Foto: Stine Hygum

Hans hustru, Else Carstensen, vil primært være den, der står for salget.

Ideen om at starte en pop up butik kom sig af, at Else og Hans Christian Carstensen tilfældigt gik forbi butikken og så, at der var mulighed for at leje den.

Hans Christian Carstensen vil stå bagerst i butikken og arbejde på drejebænken. Han fortæller gerne om sit arbejde. Foto: Stine Hygum

- Vi plejer at være med på forskellige markeder i løbet af året, men det har vi ikke kunnet i år. Så nu prøver vi det her, siger Else Carstensen.

Inge Nielsen står bag de mange nisser i butikken, og hun har også måttet opgive de mange julemarkeder, som hun normalt plejer at være en del af. Derfor var hun med på ideen om at være med i en pop up butik.

Inge Nielsen har lavet nisser i omkring 20 år. Foto: Stine Hygum

I butikken er der også malerier på væggene - og dem er der såmænd også mulighed for at købe. - Vi kommer til at følge de øvrige butikkers åbningstider, og vi holder åbent tirsdag, fredag og lørdag, siger Else Carstensen.

I december måned vil pop up butikken, der ikke har fået et navn, også holde åbnet om søndagen, når de andre butikker gør det i december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Skrydstrup: Ildsjæle klarer julepynten

Annonce