Annonce
Ugeavisen Haderslev

Ny skole bygget i træ med 4.000 kvadratmeter særlig træsort

Træsorten Accoya er udover Sønder Otting Skole også blevet brugt til flere andre byggeprojekter i Danmark som eksempelvis Royal Arena, og lufthavnstorvet i Københavns Lufthavn. Foto: PR

Haderslev: På Sønder Otting Skole er eleverne mødt ind til en helt nybygget skole i træ, der er opført med en ren konstruktion i limtræ, lofter og vægbeklædninger i træbeton og fyrretræ, interiørelementer i fyrretræskrydsfiner og en facade beklædt med flere end 4.000 kvadratmeter af den modificerede træsort Accoya.

- Det har været virkelig spændende at være en del af et så interessant byggeprojekt som Sønder Otting Skole. Skolen er blevet et godt eksempel på, hvad træ rent faktisk kan, hvis det får lov, siger produktchef hos Keflico, Dan Hornbøl Andersen.

- Bygherre har været meget ambitiøs i forhold til at bygge en skole i træ. Skolens arkitektur tager udgangspunkt i en overordnet ide om et søjlegrid i træ, som danner rammen om skolens rum og faciliter. En af bekymringerne fra bygherres side i forhold til at bygge i træ var, om facaden kunne holde til det hårde danske klima. På den måde endte vi med Accoya som løsning, fortæller Mads Ellemose Sørensen, sagsarkitekt hos Arkitema, der var totalrådgivere på projektet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce