Annonce
Ugeavisen Haderslev

Ny stil: De frivillige hos Blå Kors Haderslev har smidt alle møblerne ud

Fra venstre tidligere taxa-vognmand Jette Lundgaard og tidligere restauratør Ursula Müller er i dag frivillige i Blå Kors Genbrug på Teaterstien.  De har fået mange positive reaktioner fra kunderne på den nyindrettede butik. Blandt de frivillige er der masser af engagement  og et rigtigt godt fællesskab. - Vi kunne dog bruge bruge nogle flere frivillige, fortæller Ursula. Tre-fire timer om ugen kan gøre det., og man er aldrig alene i butikken. Foto: Dorthe Rasmussen 
Har omrokeret og renoveret under corona-nedlukningen. To af butikkens frivillige fortæller hvorfor.

HADERSLEV: Der er er sket ting og sager hos Blå Kors Genbrugsbutik på Teaterstien 15.

De frivillige har haft travlt med at omrokere og renovere igen under den seneste corona- nedlukning, så det var en helt ny genbrugsbutik, der mødte kunderne på første genåbningsdag  i marts.

- Da vi havde ekstrem pladsmangel, har vi valgt at droppe forhandlingen af møbler, så vi nu har meget mere plads til lækkert tøj, sko og isenkram, børnelegetøj med videre, fortæller to af butikkens frivillige, Ursula Müller og Jette Lundgaard.


Da vi havde ekstrem pladsmangel, har vi valgt at droppe forhandlingen af møbler

Ursula og Jette, frivillige hos Blå Kors Genbrug


Butikken i Haderslev har indgået et samarbejde med Blå Kors Genbrug i Horsens, der har et samarbejde med Horsens Kommune. Kommunen har ansat folk, der stadig har en arbejdsevne, men ikke så meget, at de kan arbejde i ordinær beskæftigelse, i en sorteringscentral, med at sortere tøj. Dermed er de med til at hjælpe udsatte i Danmark, som Blå Kors` indtægter går til.

- Foruden det tøj, vi samler ind i vore egne containere rundt i Haderslev, får vi også tøj fra Horsens. Det vil sige, at vi får et større udvalg og et større flow - altså udskiftning af vores tøj, fortæller de to frivillige.

De er glade for alle bidrag.

- Vi får også tøj, hvor prismærkerne sidder på endnu, fortæller Ursula Müller.

De fem tøj-containere i byen tømmer de frivillige to gange om ugen.

Nogle gange kan containerne dog også gemme på ubehagelige overraskelser.

Hvad er det værste, folk har smidt i?

- Kattelort, fortæller Jette Lundgaard.

Hun har tidligere kørt taxa i Haderslev i 28 år, mens Ursula Müller gennem 25 år drev Aarøsund Badehotel, så de har begge set konsekvenserne af misbrug, og de udfordringer som de pårørende står med.

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation,  som i 2020 kunne fejre 125 års jubilæum.

Overskuddet fra organisationens genbrugsbutikker går til at hjælpe socialt udsatte børn, unge og voksne samt  forebygge alkoholproblemer og give mere livskvalitet til udsatte og misbrugere samt deres familier.

Arbejdet spænder vidt fra væresteder og botilbud til lejrture for udsatte børn og familienetværk.

Møblerne er røget ud, så der er mere plads til tøj og ting til boligen. Foto: Dorthe Rasmussen
Ursula og Jette fortæller, at der har været stor ryk-ind siden første genåbningsdag. Der er stadig flere af butikkens frivillige, der venter på at blive vaccineret, men damerne tager gerne en ekstra tørn så længe. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce