Annonce
Ugeavisen Haderslev

Nye tider for kendt gade: Nu bliver det fredeligere at gå og cykle

Foto: Inge Rogat Møller
Tirsdag blev påbudsskiltet med højresving til Gravene fjernet fra Nørregade. Det er første skridt i en fredeliggørelse af den gamle hovedfærdselsåre gennem Haderslev.

Nu tvinges vi bilister ikke længere til at svinge ind til højre på Gravene, når vi kommer kørende ad Nørregade fra Gammelting. Skiltet med højresvingspåbuddet for alle undtagen blandt andet myndigheder og Taxa er tirsdag blevet fjernet.

Fremover kan vi dermed fuldt lovligt fortsætte lidt længere og svinge til venstre ad Jomfrustien. En manøvre, der indtil nu har været forbudt.

Fjernelsen af skiltet er den første i en række ændringer, der kommer til at ske i Nørregade hen over sommeren.

Annonce

Næste skridt bliver at ensrette og fredeliggøre strækningen fra Torvet til Gravene. Det sker, efter at Tour de France-feltet er kørt igennem Nørregade og forbi domkirken på turen fra Vejle mod målbyen Sønderborg søndag den 3. juli.

Efter Tour de France bliver antallet af busser således skåret ned. Herefter vil der kun køre busser i én retning i Nørregade, og de vil kun køre i dagtimerne i hverdagene.

Gammel diskussion

Trafikken i gaden, der er Haderslevs nord-sydgående hovedgade, har gennem årene været genstand for meget debat. I november sidste år vedtog det daværende udvalg for plan og miljø på baggrund af en ny diskussion en trafikplan, der skal gøre det mere fredeligt for fodgængere og cyklister at opholde sig i Nørregade.

Diskussionen opstod blandt andet i forbindelse med en sag om udeservering hos Fratelli, der i en periode havde fået lov til at opstille en terrasse ud for restauranten.

Jeg glæder mig rigtig meget til, at vi går en roligere sommer i Nørregade i møde. Nørregade bliver et rigtig dejligt sted at være, når vi får sat farten ned og undgår de tungeste køretøjer.

Carsten Leth Schmidt (SP), formand for teknik- og klimaudvalget

- Jeg glæder mig rigtig meget til, at vi går en roligere sommer i Nørregade i møde. Nørregade bliver et rigtig dejligt sted at være, når vi får sat farten ned og undgår de tungeste køretøjer, og den kommer til at hænge rigtig godt sammen med både Gravene, Torvet, gågaden og Jomfrustien, hvor der også kommer til at ske rigtig meget de kommende år, siger Carsten Leth Schmidt (SP), der er formand for teknik- og klimaudvalget i en pressemeddelelse.

Den beslutning er lige nu på vej i høring ved butikker og beboere i området.

Udover ensretning er der planer om forskellige tiltag, der kan dæmpe hastigheden i Nørregade. Blandt andet skal hastigheden formentlig sættes ned til 20 kilometer i timen. Haderslev Kommune er lige nu i dialog med politiet om forskellige løsninger i form af blomsterkrukker, skiltning, hastighedsbegrænsning og lignende. Den endelige beslutning tages i teknik- og klimaudvalget, når høringen hos naboerne er afsluttet.

Sidste skridt i planen er at etablere parkeringshenvisning til Kannikeplads og Gravene, så bilister ikke skal køre forgæves på jagt efter en parkeringsplads.

Annonce
Ugeavisen Haderslev

Kirkekoncert med VoxVærk

Annonce
Ugeavisen Haderslev

Syndefaldets Vita Wrap

Annonce
Ugeavisen Haderslev

Allan Emiliussen er ny formand for SOSU-skolen Syd

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Det bliver isnende på havnen: Nyt ishus åbner med gratis is til de første gæster

Ugeavisen Haderslev

Familiespejderdag med Vojens Rune Gruppen

Ugeavisen Haderslev

Palme-indvielse i Sandersvig

Ugeavisen Haderslev

Det er Rat Godt: Ny køreskole er åbnet i Agerskov - åbner snart i Haderslev

Ugeavisen Haderslev

Jesus på Gram Slot

Ugeavisen Haderslev

Haderslev-musiker ser ord i farver: - Depression er grøn

Ugeavisen Haderslev

Så er der padeltennis: Vilstrup UIF klar til at indvie ny bane

Ugeavisen Haderslev

Børge Koch valgt til hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse

Ugeavisen Haderslev

Ny udstilling i Ehlers Samlingen

Ugeavisen Haderslev

Havnekoncerter med Visens Skib

Ugeavisen Haderslev

Rasmus Lyø forlænger i SønderjyskE Ishockey

Ugeavisen Haderslev

Koncert med Steffen Schulz

Annonce