Annonce
Ugeavisen Haderslev

Nyt Haderslev-netværk vil hjælpe kvinder med at finde nye veninder

Man kan invitere på frokost, aftensmad eller bare en kop kaffe. Men man kan også melde sig som den, der gerne vil inviteres af en anden kvinde. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)
Foreningen Kvindernes Kreative Frirum har fået doneret 30.000 kroner af Haderslev i Bevægelse til et nyt projekt, der går ud på at skabe nye netværk kvinder imellem. Projektet går i luften på tirsdag den 15. juni.

HADERSLEV: Corona-ensomheden har ramt os alle og slukket et lys i det sociale liv.

Det vil Kvindenetværket nu tænde igen.

Bag det nye netværk står foreningen, Kvindernes Kreative Frirum i Haderslev.

Annonce

Foreningen har fået doneret 30.000 kroner fra Haderslev i Bevægelse til at starte Kvindenetværket med.

- Det er vi meget taknemmelige for, fordi vi så er igang, og vi tror, at rigtig mange har lyst til at være med til at tænde lysene igen på et veldækket bord, lyder det fra Laila Hinrichs fra  Kvindernes Kreative Frirum i en pressemeddelelse.

Danskernes mad til den gode samtale går ofte gennem maden og glæden ved et veldækket bord.

Et netværk for alle

En kvinde kan invitere til frokost, kaffe eller en portion aftensmad.

Mange laver jo alligevel ofte for meget mad, og det er altid hyggeligt at have én at spise med end at sidde selv.

Tænk, hvis din næste frokostaftale kan blive din bedste veninde?

- Hvis man ikke ønsker at lave frokost, kaffe eller aftensmad, kan man også ringe for at være den, der bliver inviteret af en anden kvinde. Alle kan ringe til Kvindenetværket, uanset alder og herkomst, siger Laila Hinrichs og fortsætter:

- Vi vil spørge ind til hvilke område af Haderslev, man bor, din mobilitet, hvilket tidspunkt på dagen, at du har brug for en at snakke/hygge med, og om der er mad, som du ikke tåler.


Alle kan ringe til Kvindenetværket, uanset alder og herkomst


Det nye netværksprojekt går i luften på tirsdag den 15. juni.

Hvis man vil inviteres af en kvinde, så ringer man 61*778*252

Hvis man gerne vil invitere en kvinde, så ringer man 91*778*252

Telefonerne er først åbne fra den 15. juni.

Kvindernes Kreative Frirum

En lokal forening med kvinder i alderen fra 40 til 70 år, som er kreative sammen, maler, udstiller deres kunst på offentlige steder, syr, tager på udflugter, udstillinger, snakker, spiser sammen, går tur, svømmer og meget mere. Foreningen har eksisteret i 10-12 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Naue om æ sproch

Annonce