Annonce
Ugeavisen Haderslev

Nyt projekt fra Kunsthal 6100: Hvad føler byen?

Kunstneren Gudrun Hasle skal udstille i Haderslev - Byen Føler - er titlen på hendes kommende værk i Haderslev. Arkivfoto: Amalie Klitgaard
Den 23. juni kommer billedkunstneren Gudrun Hasle til Haderslev for at lave projektet Byen Føler, der bliver 8-12 permanente værker rundt omkring i byen. Men hvor er de særlige historier? Kunsthal 6100, der har inviteret Gudrun Hasle til byen, efterlyser inspiration.
Annonce

Haderslev: - Det er et scoop, siger Marie Dufresne, der er leder af Kunsthal 6100, som har fået billedkunstner Gudrun Hasle til at komme til Haderslev for at lave 8-12 permanente værker på udvalgte steder i byen. med projektet Byen Føler.

Gurdrun Hasle bor i Grønland og kender ikke meget til Haderslev og de særlige steder. Derfor vil hun gerne have hjælp fra byens borgere.

- Hun efterlyser gode placeringer i byen og fortællingerne til placeringerne. Det kan være et bestemt minde, som man har. Det kan være noget, man har lagt mærke til - hun vil gerne vide det, siger Marie Dufresne, der opfordrer alle byens borgere til at melde ind med inspiration.

Man kan sende billeder og tekst ind til Kunsthal 6100 via Facebook, via Instagram eller man kan komme ind i kunsthallen med sit billede og fortællingen - senest den 5. juni.

Gudrun Hasle arbejder meget med tekster. Både som broderi, skilte - eller som i Haderslev, hvor det bliver permanente værker maltet direkte på bygninger.

- Baggrunden bliver papirets råhvide farve og teksten bliver blå som en BIC-kuglepen eller blåt broderigarn, siger Marie Dufresne.

De indsendte tekster vil ikke komme til at være de endelig permanente værker, men de kommer til at inspirere kunstneren:

- Gudrun skriver sine egne sætninger. Hun er ordblind, så de kommer højst sandsynligt til at være fulde af fejl. Det handicap, som det er at være ordblind, det var umuligt at arbejde udenom, så hun har i stedet valgt at tage det på sig, siger Marie Dufresne.

Gudrun Hasle

Er uddannet fra Det Fynske Kunstadademi og Det Kongelig Danske Kunstakademi.

Har modtaget Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat.

Arbejder blandt andet med video, broderi og ord.

Har bland andet medvirket i Kulturmagasinet Gejst: Kunst i det offentlige rum.

Man kan se mere på www.gudrunhasle.dk

Annonce

Kunst i byen

Der kommer til at være indvielse af Gudrun Hasles permanente værker i byen lørdag den 27. juni.

- Haderslev Virak kommer til at lave et lækkert kort over placeringerne og så kan man få det udleveret og så kan man gå rundt og se de små fortællinger. Derfor må man gerne tænke over, at stederne gewrne må være i gåafstand fra bymidten, siger Marie Dufresne og fortsætter:

- Det bliver en kunstskattejagt - og vi skal inddrage byens rum som en del af det. Med kunsten og kortet skal vi sende folk rundt og se på vores smukke by.

Marie Dufresne var Gudrun Hasles første gallerist - og har arbejdet sammen med hende ad flere omgange.

- Personligt vil jeg sige om Gudruns ting, at der er noget sårbart og intimt over dem. Det er personligt, men det har også noget alment menneskeligt over sig, siger hun.

Lederen af kunsthallen er ikke i tvivl om, at Haderslev er klar til at der kommer til at være permanente sætninger rundt omkring i byen:

- Jeg tror, at der er mange, der vil synes, at det er rørende og poetisk, siger Marie Dufresne og fortsætter:

- Det her bliver startskuddet til, at vi skal have mange flere kunstoplevelser i Haderslev.

I april 2018 udstillede Gudrin Hasle 15 skilte i Bogense. Hun er ordblind og skriver selv sine tekster. I Haderslev skal værkerne males direkte på bygningerne som permanente værker. Arkivfoto: Thomas Gregersen
Kunstmagasinet Gejst var med, da Gudrun Hasle lavede en udstilling i Bogense, der var 15 skilte med forskellige udsagn. Gudrun Hasle (med den hvide hue) ses her sammen med værten for Gejst - Louise Wolff. Arkivfoto: Thomas Gregersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Ugeavisen Haderslev

Venstre-politiker på gåtur med erhvervsmægler i Nørregade:  - Vi vil jo det samme. Det er måske mere tempoet, vi er uenige om

Annonce