Annonce
Ugeavisen Haderslev

Ole Sørensen vinder fornem teaterpris

Reumert-vinder Ole Sørensen holdt en takketale på sønderjysk, hvor han roste de andre medvirkende i forestillingen "Mod til at dræbe", instruktør Rasmus Ask, kollegerne på Teatret Møllen og Møllens teaterchef, Nikolaj Mineka, der først fik idéen med at kombinere sønderjysk med Lars Noréns psykologiske thriller. Foto: Søren Hasselgaard Skaanning
Teatret Møllens veteran har fået en Reumert-pris for sin præstation i stykket "Mod til at dræbe".
Annonce

HADERSLEV: ”Tak for en uforglemmelig forestilling”. ”Så fortjent!” ”Du er for vild, Ole.”

Sådan lød nogle af roserne på de sociale medier dagen efter, at Teatret Møllens skuespiller-veteran Ole Sørensen mandag aften vandt Reumert-prisen for Årets Mandlige Ensemblerolle for sin præstation i forestillingen ”Mod til at dræbe”.

Det er andet år i træk, at en af Teatret Møllens produktioner både bliver nomineret og vinder en Reumert-pris. I 2019 vandt familieforestillingen ”Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon” en Reumert i kategorien Årets Særforestilling.


Jeg havde dog ikke regnet med, at jeg skulle vinde en pris for den rolle, så jeg blev både chokeret og glad, da jeg hørte, at det var mit navn, de råbte op.

Ole Sørensen, skuespiller Teatret Møllen


”Mod til at dræbe” er dog mildest talt en noget anderledes forestilling. Det er et uhyggeligt opført drama, hvor Ole Sørensen spiller faren i en historie, der handler om en far og en søns indestængte fortid.

Tilskuerne i forestillingen opdager hurtigt, at der ulmer noget under overfladen, og det hele kulminerer, da sønnens kæreste pludselig kommer på uanmeldt besøg. Og skuespilleren blev da også ekstra glad for, at det netop var den rolle, han modtog en pris for.

- Det er altid lidt sjovere som skuespiller at spille en karakter, som har lidt kant og som så ovenikøbet taler mit modersmål. Jeg havde dog ikke regnet med, at jeg skulle vinde en pris for den rolle, så jeg blev både chokeret og glad, da jeg hørte, at det var mit navn, de råbte op. Så gik det hele lynhurtigt, og pludselig skulle jeg jo op på scenen og sige tak. Jeg havde heldigvis forberedt mig, så jeg kunne gå op og gøre det på sønderjysk.

Det tror jeg også vækkede lidt opsigt og fornøjelse, lyder det fra Ole Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Døde poeters klub

Midtsyd

Agerskov Brændevinslaug aflyser til messe

Annonce