Annonce
Ugeavisen Haderslev

Opgradering af mobilnettet i Haderslev kan give forstyrrelser

Mobilopgraderingen betyder, at der vil kunne komme enkelte driftsforstyrrelser i de kommende uger. Pressebillede
Annonce

Haderslev: 5G-netværket er startskuddet til fremtidige anvendelser såsom fjernstyrede robotter, droner, fjernoperationer og selvkørende biler samt øge mulighederne for, at den mindre iværksætter og den større, etablerede virksomhed kan udbygge sin position som digital frontløber.

- I Haderslev vil man på TDC’s mobilnetværk opleve markante forbedringer i forbindelserne, når opgraderingen er færdig. 5G vil skabe fundamentet for digitale fremskridt og TDC vil levere et mobilt netværk, som er skabt til en fremtid, hvor flere og flere ting og maskiner bliver koblet på internettet, siger Andreas Pfisterer, CEO i TDC NetCo.

- Desværre betyder mobilopgraderingerne også, at man vil komme til at opleve enkelte driftsforstyrrelser i de kommende uger i Haderslev-området. TDC forventer, at andre mobilmaster i området tager over, så vores kunder forhåbentlig bliver forstyrret mindst muligt. Vi beklager de gener, arbejdet måtte medføre, siger Andreas Pfisterer.

Implementeringen af 5G vil ske gradvis, og først fra udgangen af 2020 ventes de fleste mobiltelefoner at kunne understøtte 5G. TDC forventer derfor først at tænde for 5G-netværket i slutningen af 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce