Annonce
Ugeavisen Haderslev

Palle fra Føtex: - Kunderne har fået mere respekt for de ansatte under corona-krisen

I starten af coronakrisen, hvor værtshusene blev lukket, hjalp byens varehuse også Fuglsang Bryggeriet med at komme af med overskudsøllet. De ansatte i Føtex Haderslev, hvor Palle Løgstrup er varehuschef, oplevede i stigende grad, at kunderne begyndte at sætte pris på den vigtige samfundsopgave, de udfører ved at sørge for, at der altid er friske gulerødder, mælk og toiletpapir på hylderne. Arkivfoto: Dorthe Rasmussen
Butikspersonale er et udskældt folkefærd, men corona-krisen har lært de lokale kunder at at være mere tålmodige og vise hensyn. Det bekræfter tallene i en ny undersøgelse.
Annonce

HADERSLEV: Corona-krisen har sat sine tydelige spor i dagligvarebutikker i Region Syddanmark med både afstandsmærker, håndsprit og afskærmning.

Det er dog ikke det eneste, der har ændret sig under krisen.

Respekten for dagligvarebutikkernes medarbejdere er røget i vejret.

Det viser en ny befolkningsundersøgelse og en intern undersøgelse blandt ansatte i Føtex-kæden.

Ifølge tallene har den øgede respekt skabt stolthed og glæde blandt medarbejderne, lyder det fra Palle Løgstrup, som er varehuschef i Føtex Haderslev og formand for Haderslev Butikker:

- Coronakrisen har vist os alle sammen, hvor afhængige vi er af vores dagligvarebutikker og de ansatte, der arbejder der. Kunderne har sat pris på de ansattes arbejde på en helt ny måde. Det har uden tvivl været medvirkende til, at de ansatte i dag går på arbejde med endnu mere stolthed end før krisen, fortæller Palle Løgstrup en pressemeddelelse.


Coronakrisen har vist os alle sammen, hvor afhængige vi er af vores dagligvarebutikker og de ansatte, der arbejder der.

Palle Løgstrup


I befolkningsundersøgelsen er det 88 procent af de adspurgte fra regionen, der mener, at folk har været gode til at vise hensyn til hinanden, når de har købt ind.

Kundernes evne til at holde afstand, være tålmodige og generelt vise hensyn under indkøbsturen har været utroligt positivt, fortæller Palle Løgstrup.

-  De seneste fire måneder har vi gennemført en lang række tiltag for at øge trygheden i vores varehuse, og kunderne har været rigtig gode til at tage de nye tiltag til sig. De har bevist, at det sagtens kan lade sig gøre at handle på en ny og mere hensynsfuld måde. Det er vi meget taknemmelige for,  fortæller Palle Løgstrup.

Annonce

Medarbejderne er blevet gladere under krisen

Selvom corona-krisen har sat pres på mange medarbejdere i landets dagligvarebutikker, er det ikke noget, man kan spore i arbejdsglæden.

I Føtex fortæller to ud af tre medarbejdere, at arbejdsglæden er den samme som før corona-epidemien, mens knap hver fjerde faktisk er blevet gladere for at gå på arbejde. '

Samtidig synes halvdelen, at fællesskabet er blevet styrket i den Føtex, hvor de arbejder.


Det har været fantastisk at se, hvordan alle er trådt til og har givet den en skalle

Palle Løgstrup, varehuschef Føtex Haderslev


For Palle Løgstrup er de positive tilbagemeldinger fra medarbejderne en dejlig nyhed og et bevis på, at med gode kollegaer og et tydeligt formål finder man sammen om opgaven.

-  Corona-krisen har fået medarbejderne endnu tættere på hinanden, fordi alle har været klar til at yde en ekstra indsats for hinanden og kunderne. Det har skabt et endnu stærkere fællesskab i varehuset, og jeg er simpelthen så stolt af den indsats, alle har ydet. Det har været fantastisk at se, hvordan alle er trådt til og har givet den en skalle, fortæller Palle Løgstrup, der dog også glæder sig over, at hverdagen er på vej tilbage igen:

- Nu er vi så småt ved at være tilbage til noget, der ligner normale tilstande for både vores medarbejdere og kunder. Vi skal stadigvæk holde afstand og bruge håndspritten, men jeg er glad for, at vi igen kan tilbyde vores kunder en hyggelig tur ud at handle med hele familien.

Om befolkningsundersøgelsen

Analysen baserer sig på 1011 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 7. – 18. maj 2020.

Resultater fra befolkningsundersøgelsen

88 procent af borgerne i Region Syddanmark synes i nogen, høj eller meget høj grad, at folk har været gode til at vise hensyn til hinanden, der hvor de selv har købt dagligvarer under corona-epidemien.

97 procent af borgerne i Region Syddanmark synes i nogen, høj eller meget høj grad, at de selv har været gode til at vise hensyn til andre mennesker, når de har købt ind under corona-epidemien.

68 procent af borgerne i Region Syddanmark oplever i nogen, høj eller meget høj grad, at danskerne generelt er blevet bedre til at anerkende medarbejderne i supermarkederne under corona-epidemien.

Om den interne undersøgelse

Undersøgelsen er udsendt til alle Føtex-medarbejdere via Føtex’ interne app ”mit føtex”. I alt har 3605 medarbejdere besvaret undersøgelsen i perioden 10. juni til 24. juni 2020.

Resultater fra den interne undersøgelse:

72 procent af de ansatte oplever, at kundernes respekt for deres arbejde er vokset efter nedlukningen af Danmark.

81 procent af de ansatte oplever, at corona-epidemien har givet dem en øget følelse af, at deres arbejde er vigtigt for samfundet.

77 procent af de ansatte oplever, at Føtex’ kunder har været gode til at vise hensyn til dem og deres kollegaer under corona-epidemien (fx holde afstand og holde en god tone).

23 procent af de ansatte oplever, at corona-epidemien har gjort dem lidt eller væsentligt gladere for at gå på arbejde. 67 procent synes, at arbejdsglæden er som inden epidemien.

52 procent af de ansatte oplever, at corona-epidemien har styrket fællesskabet blandt medarbejderne i den Føtex, hvor de arbejder.

Palle Løgstrup håber, at vi går mod mere normale tilstande. Men der skal stadig holdes afstand. I den første tid efter nedlukningen af Danmark, var der medarbejdere på natarbejde i butikken i Bredgade for at fylde op på hylderne. Det betød, at de medarbejdere, som selv var udsatte eller havde udsatte familiemedlemmer derhjemme, stadig kunne passe deres arbejde. Arkivfoto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Karting bliver nyt linjefag på VGIE

Annonce