Annonce
Ugeavisen Haderslev

Palle har aftale med Harald Nyborg: - Post Nord trækker tiden

Den lokale ejendomsinvestor Palle Seide frygter, at Harald Nyborg finder en anden by, at slå sig ned i, hvis der ikke snart er en underskrift på det gamle posthus på Jomfrustien. Arkivfoto: Dorthe Rasmussen
Det er den lokale ejendomsinvestor, Palle Seide, der forhandler med Post Nord om overtagelse af ejendommen på Jomfrustien. Det tager så lang tid, at han frygter, at Harald Nyborg dropper Haderslev.
Annonce

Haderslev: I de seneste syv-otte måneder har den lokale ejendomsinvestor Palle Seide arbejdet på at få Harald Nyborg til byen.

- Jeg er så langt med Harald Nyborg, at jeg mangler bare en underskrift på lejekontrakten, så er de klar til at flytte ind, siger Palle Seide.

Der er bare et problem. Endnu har Post Nord ikke skrevet under på, at de vil sælge ejendommen på Jomfrustien til Palle Seide – selvom der ligger en købsaftale, som bare venter på en underskrift.

- Det er sådan, at Post Nord kun bruger omkring 1/3 af pladsen på Jomfrustien. Jeg er kommet med flere steder, hvor de kan flytte hen. Men jeg ved faktisk slet ikke, om de overhovedet ønsker at flytte. Det virker ikke sådan, siger Palle Seide, der derfor er gået i gang med at kigge efter alternative beliggenheder til Harald Nyborg.


- Jeg frygter, at det kan ende med, at Harald Nyborg vælger Haderslev fra. Det ville være ærgerligt. Det er ikke bare et nyt byggemarked, som gerne vil til byen. Det er også 35 nye arbejdspladser.

Palle Seide, ejendomsinvestor


I næste uge har han et møde med Harald Nyborg – netop omkring den langsommelige proces med at få en underskrift fra Post Nord på det gamle posthus.

- Jeg frygter, at det kan ende med, at Harald Nyborg vælger Haderslev fra. Det ville være ærgerligt. Det er ikke bare et nyt byggemarked, som gerne vil til byen. Det er også 35 nye arbejdspladser, siger han.

Annonce

Roser kommunen

Til gengæld har Palle Seide kun rosende ord til både kommune og borgmester H. P. Geil:

- Kommunen har virkelig været fremragende i hele den her proces med at få Harald Nyborg til byen. Kommunen har været en medspiller og det er gået hurtigt med sagsbehandlingstiden, lyder det fra Palle Seide.

Han har haft borgmester H. P. Geil med til at vise beslutningstagerne fra Harald Nyborg både grund og posthus frem.

- De kunne virkelig mærke, at han brænder for byen – og for at de kommer til byen – og har 35 nye arbejdspladser med.

JV har været i kontakt med PostNord, men de ønsker ikke at kommentere på forhandlinger, der ikke er afsluttet, lyder det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Ugeavisen Haderslev

Venstre-politiker på gåtur med erhvervsmægler i Nørregade:  - Vi vil jo det samme. Det er måske mere tempoet, vi er uenige om

Annonce