Annonce
Ugeavisen Haderslev

Pensionister kan få rejsekortet gratis

Haderslev: I en begrænset periode bliver det muligt for pensionister at få et rejsekort eller forny et udløbet rejsekort, uden de skal betale gebyret på 50 kr.

Sydtrafik har nemlig modtaget midler til at gøre den kollektive trafik og rejsekortet mere attraktivt for de ældre.

Derfor er Sydtrafik nu klar til en kampagne for at udbrede brugen af rejsekort hos pensionister. Det betyder, at man torsdag den 6. maj kl. 10:00 – 15:00 kan komme ned på Haderslev Busstation og få et rejsekort helt gratis.

- Rejsekortet er den billigste billet for alle, der ikke rejser med kollektiv trafik hver dag, og vi kan se, at vi lige nu har mange ældre, der stadig køber enkeltbilletter til deres rejse. Hvis disse ældre skifter til rejsekort, så sparer de 10 kr. hver gang de rejser og mere endnu, hvis de benytter bussen uden for myldretiden, siger Jette Lauridsen, afdelingschef for kunde og marked hos Sydtrafik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce