Annonce
Ugeavisen Haderslev

Politikere er enige: Gammelt rådhus kan blive revet ned

På illustrationen kan man se, hvor mange parkeringspladser, der bliver plads til ved den gamle rådhus-bygning. Illustration: Grandville
Ja tak til etagebyggeri i Gåskærgade. Flertal i Haderslev Byråds økonomiudvalg er enige om, at det gamle rådhus kan blive erstattet af 65 nye boliger. Nu skal bygningen i udbud.

Der er stor risiko for, at det gamle rådhus, altså Gåskærgade 26, bliver revet ned. Et flertal i Haderslev Byråds økonomiudvalg besluttede trods stærke anbefalinger om det modsatte fra Kulturmiljørådet for Sønderjylland og By & Land Haderslev at arbejde videre med en model, der kan betyde nedrivning af arkitekten Finn Monies bygning fra 1972 og i stedet give plads til byggeri af 65 nye boliger i et etagebyggeri.

- Vi valgte den model, fordi det er et etagebyggeri, der kan fylde rummet ud, siger formanden for økonomiudvalget, borgmester H. P. Geil (V) efter mandagens møde.

Kun Nye Borgerliges Benny Bonde er imod. Han ønsker, at hele 1972-byggeriet, som indtil foråret rummede en stor del af den kommunale administration, rives ned. I stedet skal der etableres 328 parkeringspladser på arealet. Yderligere skal der ifølge Benny Bondes forslag også plantes 55 træer, så Haderslev får en bynær skov, der kan bruges til mange formål.

Annonce

Den idé var flertallet i økonomiudvalget dog ikke enige i. For selv om en nedrivning af 1972-bygningen samt parkeringspladser indgik som en del af visionsprocessen, er der ifølge de adspurgte interessenter først og fremmest behov for flere bynære boliger.

I denne model bliver der plads til 85 kommunale parkeringspladser, lige som der også bliver plads til 28 parkeringspladser ved Gåskærgade 28.

H. P. Geil (V), borgmester og formand for økonomiudvalget

- Og i denne model bliver der plads til 85 kommunale parkeringspladser, lige som der også bliver plads til 28 parkeringspladser ved Gåskærgade 28 – den gamle katedralskole.

Den endelige plan for visionsprocessen for rådhuset skal vedtages på byrådsmødet tirsdag. Ifølge H. P. Geil vil rådhusbygningen – altså 1972-bygningen – blive sendt i et udbud i formentlig januar.

- Tidligere kan det nok ikke gøres, siger borgmesteren.

Interesseorganisationer siger nej

Både Kulturmiljørådet for Sønderjylland og Land & By Haderslev har plæderet for, at der arbejdes med løsninger, der bevarer 1972-bygningen.

”Det tidligere rådhus er et af landets fineste rådhuse blandt de mange opført i perioden omkring 1970, da den første kommunelreform skulle implementeres. Bygningen er i sin skala fint indpasset i området, og udearealerne omhyggeligt bearbejdet med granit og støttemure i in situ beton (beton, de er støbt på stedet, Red.) , som næsten ikke forekommer i nybyggerier i dag,” skriver Kulturmiljørådet blandt andet. I brevet til Haderslev Kommune, der er underskrevet af formand Elsemarie Dam-Jensen, skriver Kulturmiljørådet desuden, at Haderslev Kommune bør gøre sig de største anstrengelser for, at bygningen transformeres til anden funktion, uden at dens ydre ændres væsentligt.

H. P. Geil er klar over, at der er kræfter, der ikke ønsker 1972-bygningen nedrevet:

- Men vi må også bare sige, at mange lægfolk heller ikke ved, hvilke udfordringer, der er med bygningen, siger H. P. Geil.

Annonce

Fredet bygning venter

Med hensyn til den gamle, fredede katedralskole er Haderslev Kommune gået i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen. Før styrelsen har udtalt sig om, hvad man kan og ikke mindst må putte i bygningen, kommer der ikke til at ske noget med den. Der kommer heller ingen midlertidige aktiviteter ind.

Baggrund

Det gamle rådhus fra 1972 er tegnet i et modernistisk formsprog af arkitekt Finn Monies.

Bygningen er strigent udformet med materialer i glas, stål og beton, som var fremherskende for tidsperioden. Bygningen er opbygget af to bebyggelsesklynger, som hver indeholdt de administrative kommunale funktioner. Klyngerne er forbundet af en længe med hovedindgangsparti med blandt andet borgerservice.

Rådhusbygningen har 54 parkeringspladser tilknyttet matriklen, som ligger i forlængelse af midtbyens parkeringspladser.

De ældste dele af Gåskærgade 28 - den gamle katedralskole - er opført i 1854, og de øvrige bygningsafsnit er opført i 1904 (vestfløjen og festsalen) i 1922 (østfløjen med gymnastiksal og pedelboligen).

Haderslev Katedralskole flyttede i 1967 til nye bygninger, og Gåskærgade 28 blev overtaget af Haderslev kommune, der anvendte hovedbygningen til kontorer og ombyggede vestfløjen til skoletandklinik.

I 1990’erne blev østfløjens gymnastiksal ombygget til kontorer. Bygningsanlægget er derfor et eksempel på at det kan lade sig gøre at ændre anvendelsen af en fredet bygning under hensyntagen til de bærende fredningsværdier. Bygningsanlægget blev fredet i 1954.

- Vi har jo set, hvordan det er gået med de midlertidige aktiviteter, der er kommet ind i den gamle skole i Buegade, siger H. P. Geil med henvisning til Fællesskabet 6100 – en sammenslutning af foreninger, der gerne vil blive i den gamle skole.


Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Over 200 gule cykler skal hænges op i byens gader

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Derfor lukker Det Gamle Apotek: Vil gerne nyde børnene mere, mens de er små

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Bazar sender 24.000 kroner videre til stafetten

Ugeavisen Haderslev

Unge talenter giver koncert i Slesvigske Musikhus

Ugeavisen Haderslev

Bedste skruer op for julehyggen: Spis en hotdog med mundbind og den er gratis

Ugeavisen Haderslev

Torvets delikatessebutik flytter til større lokaler i gågaden

Ugeavisen Haderslev

Jack er tilbage med ny model: Schaumanns Klædefabrik har fået plads i lægernes venteværelse

Ugeavisen Haderslev

En tidslomme i Aarøsund: Badehotel går efter Michelinstjernerne

Ugeavisen Haderslev

Juletoget kører igen

Ugeavisen Haderslev

Forberedelse til jul

Ugeavisen Haderslev

Naturnationalpark, ja!

Ugeavisen Haderslev

Cykelfeber: Haderslev er klar til at teste Tour de France

Ugeavisen Haderslev

Otte butikker i Vojens inviterer til julefrokost

Ugeavisen Haderslev

Clément savner aperitif'en, baguettes og lammekoteletter, men elsker at bo i Hajstrup

Ugeavisen Haderslev

Bjerning Kirke præsenterer luciaoptog

Ugeavisen Haderslev

Tysk mindretalskor giver julekoncert i domkirken

Ugeavisen Haderslev

Julekoncert i Starup Kirke med Johanna Løhde kvintet

Ugeavisen Haderslev

Ole Sørensen overrasket med fornem teaterpris

Ugeavisen Haderslev

Frokostjazz med gamle kendinge

Ugeavisen Haderslev

Toke og total hygge i baren

Ugeavisen Haderslev

Nissesjov og gratis kanekørsel i byen

Ugeavisen Haderslev

Julehyggen - og julemanden - er kommet til Vojens

Ugeavisen Haderslev

Kløften er klar med de første fire navne til sommerens festival

Annonce