HADERSLEV: Haderslevs populære plademesse er tilbage på Månen lørdag den 30. april fra kl. 10.00 – 15.00.
Det er dog på Kulturhuset Bispen, der huser spillestedet Månen, at der igen kan købes nye og brugte vinyler i lange baner.
På grund af pladsmangel og den øgede interesse, holdt plademessen flyttedag sidste efterår fra Bispens café og op på Månen.
Bag den populære messe står Torben (Ghettogartner) Jensen og Finn P. Madsen alias Gaffa Finn.
De har med årene fået opbygget en plademesse, der tiltrækker sælgere fra hele landet. Messen er kendt for sin gode stemning og brede udvalg af vinyler i lange baner.
Plademessen i Haderslev er en oplagt mulighed for at finde det eksemplar, der mangler i samlingen med Radiohead, Placebo, Iron Maiden, Tom Waits, CV Jørgensen, Gasolin eller nye vinyler med aktuelle kunstnere.
Der er gratis entré til plademessen.