Annonce
Ugeavisen Haderslev

Præster rækker hånden ud til de corona-triste: Du kan altid tale med os

Sofie Eriksen, Kirsten Münster og Erik Holmgaard er tre af i alt seks præster i Haderslev by. Foto: Michael Mogensen
Præsterne er som altid klar til en samtale om alt, hvad der hører et menneskes liv til. Behovet er vokset under corona-lukningen af samfundet, kan de lokale præster konstatere.

HADERSLEV: Man kan altid tale med præsten.

Det er der intet nyt i, men måske er behovet vokset. I hvert fald har præsterne i Haderslev by valgt at gøre opmærksom på, at de også er til rådighed for en samtale i en tid, da livet er sat på standby for de mange, der lever i afsondrede bobler, hvor de mest ser og taler med de samme få mennesker.

Landet er lukket, ja verden er lukket. Ældre og sårbare isolerer sig. Undervisere fortæller, hvordan elever og studerende synker mere og mere sammen foran computeren hjemme i teenagehulen. Ansatte frygter for jobbet, små erhvervsdrivende ser konkursen nærme sig. Forårets følelse af ”vi klarer det” med sammenhold og fællessang er afløst af mismod hos mange, der ikke kan se ende på pandemien.

Efter et dyk i sommer er smitten vendt tilbage som et løbsk godstog. Antallet af mutationer vokser.

Annonce

De korte lunters tid

Der er altså nok at være trist over.

- I mange hjem er det de korte lunters tid, som sognepræst i Haderslev Domsogn Sofie Eriksen formulerer det.

Indtil de mindste skolebørn den 8. februar kom tilbage til skolen har tusinde af familier derhjemme skulle passe både arbejde og hjemmeundervisning, samtidig med at de skulle få familielivet til at hænge sammen.

Hvornår de større elever og de studerende kommer tilbage vides ikke.


Da er det en gylden mulighed, at man kan tale i et helt lukket rum. Du skal ikke præstere noget, du skal ikke vise en god figur.

Sofie Eriksen, sognepræst


- Vores relationer presses mere i denne tid, mener Sofie Eriksen.

Behovet for at tale med en anden end de nærmeste er vokset hos mange, og præsten er en mulighed. Han eller hun har tavshedspligt, uanset hvad man fortæller, og der bliver ikke taget notater.

Sofie Eriksen oplever en stigende ensomhed og bekymring hos de mennesker, hun taler med.

Men man mærker også, at dem, man taler med i telefonen eller på anden vis, sætter mere pris på samtalen, fortæller hun.

Annonce

Præstationssamfund

Selv om en corona-pandemi og begrebet præstationssamfund ikke har noget med hinanden at gøre, føler hun alligevel behov for at give det sidste et par ord med på vejen:

- Vi bliver målt og vurderet rigtigt meget. Meget mere end for 50 år siden. Og vi skal helst have en opadgående kurve. Da er det en gylden mulighed, at man kan tale i et helt lukket rum. Du skal ikke præstere noget, du skal ikke vise en god figur. Du kan bruge den samtale til, hvad du vil, og når du forlader den, står det ingen steder.

- En stor del af ovenstående kunne en psykolog også sige.

- Det kunne en psykolog, og der er rigtig mange, der benytter sig af psykolog. Men det her er gratis, og der ikke ret meget ventetid. Endelig er der det med præster: Vi skal ikke fikse noget. Det er ikke et forløb, man går ind i. Og der er nok mere pres på, hvis den, man går ind til, skal have 800 kroner i timen.

Hvad kan man så tale om?

Alt hvad der hører med til at være menneske, forsikrer Sofie Eriksen.

Der er ingen tabuer eller noget, der er for småt eller for stort. Det kan være sorg, frustration, tunge tanker, håb og frygt.

Hvis nogle sidder og tænker: Jamen, jeg er ikke særlig kristen eller kommer i kirken, så er det ingen hindring, understreger hun. Man må altid kontakte en præst, når man har behov for det:

- Man må altid forstyrre præsten.

Præsterne i Haderslev by er foruden Sofie Eriksen: Kirsten Münster, Kim Legarth og Christa Hansen, Haderslev Domsogn, samt Erik Holmgaard og Judith Legarth, Gammel Haderslev Sogn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce