Annonce
Ugeavisen Haderslev

Projekt "Naturfamilier" kommer til Haderslev

Nu er alle landets kommuner med i "Naturfamilier.dk. Foto: Kim Bjærre
Det kan være svært for børnefamilier at prioritere leg og oplevelser i naturen. Naturfamilier kommer til Haderslev med ønsket om, at børnefamilier får nemmere ved at bruge den skønne, lokale natur.
Annonce

Haderslev: Projektet "Naturfamilier"  er på vej til Haderslev Kommune. Det skulle ifølge Naturfamilier.dk gøre det nemmere og sjovere for kommunens børnefamilier at slippe iPad’en, for i stedet at finde ud af, hvordan naturen kan danne rammerne for oplevelser.

Naturfamilier" er et projekt hos Danmarks Naturfredningsforening, i samarbejde med Steno Diabetes Center og støttet af Nordea-fonden, som indtil nu har været til stede i 65 af landets kommuner.

Nu åbnes i landets resterende kommuner, og skal være med til at skabe opmærksomhed på, hvor nem og dejlig den lokale natur kan være, når man aktivt vælger at bruge den. Det skal hjælpe børnefamilier med at finde tilbage til nærheden, kontakten og kendskabet til naturen.

- Naturen er bare verdens fedeste legeplads. Til vores Naturfamiliers ture er det tydeligt at se, at børnene virkelig nyder at få lov til at hoppe i vandpytter, se og lære om de sjove dyr i skovbunden eller være med til at bygge et bål sammen med andre børn og familier. Vi håber, at vi med oprettelsen af Naturfamilier i Haderslev Kommune, også kan være med til at fremelske røde kinder og jord under neglene her, siger projektleder, Lene Gryning.


Vi håber, at vi med oprettelsen af Naturfamilier i Haderslev Kommune, også kan være med til at fremelske røde kinder og jord under neglene her.

Lene Gryning, Projektleder


Naturfamilier skaber lokale netværk, som styres af børnefamilierne selv gennem Facebook-grupper og hjemmesiden naturfamilier.dk. Disse skal være med til at inspirere til, at naturfamilierne kan invitere andre naturfamilier med ud til sjove, afslappende, interessante aktiviteter med garanti for røde kinder.

Alle børnefamilier kan nemt tilmelde sig projektet; læs meget mere på naturfamilier.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Døde poeters klub

Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Agerskov Brændevinslaug aflyser til messe

Annonce