Annonce
Ugeavisen Haderslev

Restauratør på overarbejde: Ricco hamrer og banker for at blive klar til genåbning

Ricco Jensen har brugt de seneste måneder på at renovere Ras Gasto & Malt på Torvet. Han er ikke færdig med den indvendige del af restauranten endnu, så planen er i første omgang at åbne kun for udendørs servering. Foto: Dorthe Rasmussen
Torsdagens genåbningsaftale giver sved på panden hos Ricco Jensen, indehaver af Ras Gastro & Malt på Torvet i Haderslev. Han havde timet hans renoveringsprojekt efter den oprindelige plan om genåbning den 6. maj.

HADERSLEV: Der er stilhed før storm på Torvet i Haderslev.

Den fremrykkede genåbningsplan giver sved på panden hos restauratør Ricco Jensen.

Han havde planlagt sit arbejde med, at restauranten kunne genåbne den 6. maj.

Annonce

Nu er det i stedet på onsdag den 21. april, at restaurationerne må genåbne med både indendørs og udendørs servering.

- Vi får virkelig svært ved at nå at blive klar, for vi er stadig i gang med at renovere restauranten. Der er kommet nyt køkken ind, og mandag skal der males. Toiletterne skulle have haft haft en tur, men det når vi så ikke i denne omgang, siger Ricco Jensen.

Planen er i første omgang derfor kun at åbne for udendørs servering.

- Vi åbner som frokostrestaurant med udendørs servering frem til klokken 17 hver dag, og det vil også være muligt at bestille mad udenfor, fortæller Riccco Jensen.


Vi får virkelig svært ved at nå at blive klar, for vi er stadig i gang med at renovere

Ricco Jensen, restauratør



Han er heller ikke nået at få skaffet det personale, han skal bruge til at bemande alle tider.

- Vi mangler tjenere og en kok, og vi er i fuld med at søge folk, fortæller Ricco Jensen.

Svært at planlægge

På en måde er han lidt irriteret over, at genåbningsplanen er fremrykket, for det giver ekstra arbejde og spekulationer.

- Vi har jo timet det her renoveringsprojekt efter, at vi skulle genåbne den 6, maj. Det er fint med en plan, som man kan forholde sig til, men det er lidt stressende, når man så laver den om igen, fordi der er nogle politikere, der presser på.  Når det går så godt med de corona-tal lige nu, så er det nok fordi, at man har holdt planen indtil nu, konstaterer Ricco Jensen,

Under tvangsnedlukningen har han selv været i gang med pensel og hammer, selv om han med egne ord overhovedet ikke er en handyman, Også værtshuset Ras er blevet malet, og der er kommet nye toiletter ind.

-  Den første tid var jeg ved at blive sindssyg af at gå derhjemme, så jeg måtte bare i gang. Nu var muligheden der for at renovere, men det er også svært at få håndværkere på de tidspunkter, man gerne vil have det, konstaterer Ricco Jensen.

Annonce

Frisk øl i hanerne

Hvis alt går efter planen, så genåbner han for indendørs servering den 6. maj.

Ønsker man at sidde indendørs  skal man bestille bord og fremvise coronapas.

Man skal til gengæld  nu alligevel  ikke vise coronapas, når man får serveret udendørs.

Det er Ricco Jensen glad for, for han synes, at det er træls at skulle gå rundt og lege politibetjent på Torvet.

- Coronapas er skidt for vores forretning, for 50 procent af vores kunder er impuls-kunder. Hvis man først skal ned og have en test for at få lov at sidde  udenfor og drikke en øl udenfor, så dropper man nok den øl, konstaterer Ricco Jensen.

Mange ser frem til at nyde en kold fadøl i solen på Torvet, og fustagerne er fyldt op med nye forsyninger.

-  Vi har kasseret varer for omkring 50.000 kroner under den her nedlukning. Det er bare tab, vi må afskrive, for det er for bøvlet at søge om kompensation, oplever Ricco Jensen.

Hans medarbejdere, der har været sendt hjem med lønkompensation, er nu kaldt på arbejde igen.

Der er stilhed før storm på Torvet, og Ricco Jensen løber spidsrod  for at nå at blive klar med det hele.

-  De corona-kilo skal bare af igen, fastslår han.

Det bliver vist ikke noget problem med det tempo, han har på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Benspænd

Annonce