Annonce
Ugeavisen Haderslev

Rikke blev tatoveret i panden: - Jeg tog mig selv tilbage

Rikke Dehli med sønnen Asger. Hun håber, at hendes forhold til tatoveringer og piercinger kan være med til at gøre ham mere tolerant.Foto: Jacob Schultz
Hun har tatoveringer, pieringer og er også nybagt mor. 24-årige Rikke Dehli fra Vojens ved godt, at hun vækker opsigt, men er altid åben for at fortælle om, hvorfor hun har modificeret sin krop.
Annonce

Vojens: Rikke Dehli har modificeret sin krop.

Hun har tatoveringer, piercinger og tungesplit.

- Det handler om, at man har en vision om, hvordan ens krop skal se ud, siger Rikke Dehli om de ændringer hun har fået lavet ved sin krop.

Hendes vision startede i teenageårene med piercinger. Siden er der kommet tatoveringer til både på ryggen armen, bag ørene og fingrene.

Den tatovering der måske vækker mest opsigt er tre prikker i panden.

Det er dem, der får folk til at kigge en ekstra gang.

Med tatoveringer i panden oplevede Rikke, at omgivelsernes forventninger til hende ændrede sig.

- Før var det sådan, at der var en vej, der var bestemt til en. Det var bestemt, hvordan livet skulle se ud. Med tatoveringen indså folk omkring mig, at det ikke ville være sådan. Jeg tog mig selv tilbage, siger Rikke.

Rikke Dehli

Rikke er 24 år og mor til Asger på fem måneder, som hun har sammen med sin forlovede Mads

Bor i Vojens

Stammer oprindeligt fra Sorø

Er på barsel fra pædagoguddannelsen

Læser meget - primært modern english poetry. Har selv skrevet og udgivet en digtsamling på engelsk. Den hedder "Behold - a poetry collection". Digtsamlingen kan blandt andet lånes på biblioteket i Vojens.

Annonce

Døm mig på mine kompetencer

Rikke Dehli er i øjeblikket på barsel fra sin uddannelse som pædagog.

Hun er udmærket klar over, at tatoveringerne i panden måske kan være en forhindring, når hun skal have et job.

- Men hvis de bedømmer mig på min ansigtstatovering i stedet for på mine kompetencer, så har jeg slet ikke lyst til at arbejde der, siger Rikke og fortsætter:

- Jeg vil gerne være med til at bekæmpe tabuer - det er jeg selv en reklamesøjle for. Mine modifikationer definerer ikke mine kompetencer.

Annonce

Fordomme

Rikke har mødt fordomme omkring hendes personlighed på grund af hendes kropsmodificeringer.

- Specielt da jeg flyttede til Vojens. Det er mest børn og gamle mennesker, der reagerer - de unge er for godt opdraget. Nogle gang er der nogle, som virkelig skal kigge. Det er utroligt, at der ikke skal mere til, siger Rikke med et smil.

Som pædagogstuderende har hun været i praktik et par gange. Oplevelserne har været vidt forskellige.

- Det første sted jeg var, der var de søde og åbne. De sagde, at de ikke selv ville have gjort det, men at når man snakker med mig, så er det ikke noget, der betyder noget. Det var på Sjælland, siger hun.

Da Rikke skulle i praktik anden gang, var hun flyttet til Jylland.

- Der følte jeg, at jeg blev dømt, specielt af lederen og kollegerne, siger hun.

Men ikke af alle. En lille pige mødte hende med åbent sind:

- Hun kom i børnehave med en af de der midlertidige børnetatoveringer i panden. Jeg spurgte hende, hvorfor hun havde sat den i panden. Hun svarede, at hun bare gerne ville ligne mig, siger Rikke, der blev meget rørt over den episode.

Rikke er tatoveret bag begge ører. Tatoveringerne bag ørerne er lavet samme dag. Foto: Jacob Schultz
Annonce

Hvad er det?

For Rikke er definitionen på kropsmodiciferinger bred.

- Mange vil måske ikke definere sig som kropsmodificeret, men mange er det. Det kan være, at du farver dit hår eller træner for at din krop skal se ud på en bestemt måde. Det kan være kunstige negle eller kirurgiske indgreb. Det er også kropsmodifikationer, siger hun.

Rikke ser sådan på tatoveringer og kropsmodificeringer, at de kan have to betydninger:

- Der er den direkte mening. Du får skrevet dine børns navne - fordi du elsker dem og bliver mindet om det. Så er er den indirekte, hvor din tatovering mere er et kunstværk eller har noget med din personlige udvikling at gøre.

Rikke har ingen tatoveringer med direkte betydninger:

- Mine tatoveringer har alle sammen være en del af min udvikling. Nogle er jeg vokset fra og fortryder, men sådan vil det nok altid være, siger hun.

Rikke har fået lavet permanent make up på sine øjenbryn. Det handler ganske enkelt om, at hun ikke ønsker at stå og tegne dem op hver morgen. Foto: Jacob Schultz
Annonce

For min egen skyld

Spidsen af Rikkes tunge er splittet i to. Sidder man og taler med hende, så skal man vide, at der er en piercing i hendes to tungespidser.

- Jeg fik først en almindelig tungepiercing med formålet at stretche (udvide, red.) den. Dengang var det over min personlige grænse at få lavet et tungesplit, men efter en bekendt fik det lavet, fik jeg øjnene op for, hvor diskret det egentlig er. De fleste bliver overraskede over, at man ikke kan høre, at jeg har dem i tungen. De er overraskede over, at jeg ikke læsper, men det handler jo om træning og tilvænning. Jeg kan godt lide, at det er lidt ekstremt samtidig med, at det er diskret og jeg kan holde det for mig selv, siger hun. Ofte er Rikke blevet spurgt, om det er på grund af noget seksuelt, at hun har fået splittet sin tunge i to: - Jeg er feminist, og jeg kan slet ikke have tanken om, at folk tror, at jeg har modificeret min krop, for at tilfredsstille en mand. Mine modificeringer er kun for mig selv.

Rikke er meget glad for tatoveringen på sin venstre arm. Skulle hun vælge i dag, så havde hun med stor sandsynlighed valgt at placere den et andet sted end på armen. Eksempelvis på en læg.Foto: Jacob Schultz
Annonce

Sønnen

Rikke er nybagt mor. Og med ansigtstatoveringer og en bag hver øre, så ar hun også gjort sig tanker om, hvordan det kombineres med at være forældre:

- Jeg tænker på det som en fordel. Når han vokser op, så tænker jeg, at han bliver mere tolerant og "open minded" end så mange andre. De andre børn og hans kammerater bliver også vandt til at se mig og finder ud af, at der ikke er noget farligt i det. Jeg tror også, at det bliver nemmere for ham at komme til mig, hvis han selv vil have en tatovering, siger hun.

Da Rikke startede med at få piercinger, så var det ikke uden brok fra hendes mor som antallet steg. I dag har Rikke fjernet en stor del af dem igen:

- Selvfølgelig blev hun træt af det. Jeg prøvede at fortælle hende, at hun var heldig. At jeg passede mig skole, var fornuftig og havde venner. Jeg gjorde det ikke for at trodse min mor, men det var da en bonus, siger Rikke, som fik sin første piercing som 15-årig og som ikke kan se, at hverken piercinger eller tatoveringer har ændret hende.

- Er jeg ikke bare den samme, spørger hun.

Hendes håb er, at hendes søn ikke skal være en af dem, som skal skjule en tatovering eller en piercing for sine forældre.

Bag højre øre har Rikke denne tatovering. Bemæk, at hun også har en tatovering på den ene finger. Foto: Jacob Schultz
Annonce

Spørgsmål er velkomne

Rikke opfordrer til, at man bare skal spørge folk med kropsmodificeringer, hvis man undrer sig over dem - eller hvis man bare er interesseret i dem.

- Der er stor forskel på, hvordan folk spørger. Om det er i forargelse eller af nysgerrighed. Som udgangspunkt er man altid velkommen til at spørge, bare tænk over måden du spørger på, siger hun.

Børn er også velkomne til at spørge:

- Jeg oplever tit børn, der spørger deres forældre om mig. Forældrene bliver pinligt berørte og tysser på dem. Men hvordan skal de så lære noget, spørger hun. Hun husker en episode i et tog, hvor en pige spurgte sin far omkring hende. - Han sagde, at hun skulle gå hen til mig og spørge, og det gjorde hun. Vi endte med at snakke længe omkring det, og hun gik derfra med ny viden i bagagen. Rikke understreger, at man endelig skal sige til sine børn, at de kan gå over og spørge til kropsmodificeringer, hvis man ikke selv er komfortabel med at spørge, eller hvis man ikke ved noget om emnet. - Jeg kender ikke nogen med kropsmodificeringer, som ikke ville svare både venligt og oplysende.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce