Annonce
Ugeavisen Haderslev

Så er det frem med fejekosten: Sundhedscenter skal være skodfrit område!

Michael Nielsen er én af brugere af sundhedscentret, der fortsat ryger. Han går bare over på det modsatte fortov. Skoddene kommer han i lommen og smider ud, når han kommer hjem, fortalte han. Foto: Jacob Schultz
Selv om rygeskur og askebægere er fjernet, så pulser rygerne videre ved Haderslev Sundhedscenter, hvilket har resultatet i, at det flyder med masser af skod omkring centret. Nu vil udvalgsformand Børge Koch have ryddet op.
Annonce

HADERSLEV: Som avisen kunne dokumentere i går, så går det ikke så godt med at få den rygende del af befolkningen i Haderslev til at holde cigaretterne i lommerne, når de har et ærinde i Haderslev Sundhedscenter, der ved årsskiftet blev erklæret rygefrit område.

Rygeskur og skodbeholdere ved centret blev fjernet, så i øjeblikket ligner området et stort askebæger.

De mange skod rundt om centret skal fjernes, og det kan kun gå for hurtigt, fastslår Børge Koch, formand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse.

- Her i starten skal vi have samlet op og ryddet op, for det smitter jo. Når der ligger skod i forvejen, så frister det den næste ryger til at smide sit skod det samme sted. Vi har alle den lemmingeeffekt, konstaterer Børge Koch med henvisning til det velkendte fænomen, at alle mennesker i en gruppe automatisk følger strømmen og gør det samme som de andre.

Børge Koch fortæller, at han nu vil kontakte centrets vicevært med henblik på at finde en løsning på skodproblemet. Med andre ord - der skal gang i fejekosten!

Allerede før sundhedscentret blev indviet halvandet år siden, havde en arbejdsgruppe besluttet, at centret skulle røgfrit område. Det er heller ikke et godt signal, at der står en flok rygere i røg og damp udenfor et center, hvor det netop handler om sundhed og forebyggelse, og der kommer borgere, der blandt andet er ramt af lungesygdommen KOL, konstaterer Børge Koch.

- Vi ved, at de brugere, der kommer i centret har forskellige vaner blandt andet rygning. Da Haderslev Kommune nu er blevet helt røgfri, var det lige en reminder om, at der faktisk allerede lå en beslutning vedrørende sundhedscentret. Det, vi håber på er, at flere vil tage imod tilbud om rygeafvænning, fortæller Børge Koch.

Han erkender, at nogle af rygerne ikke vil afvænnes, og det er selvfølgelig deres frie valg.

Men det bliver aldrig okay at smide sine skod på gaden, som mange desværre gør, konstaterer Børge Koch.

- At beholde skodbeholderne til rygerne hænger jo heller ikke sammen med, at vi siger, at der ikke må ryges inde på matriklen. Det er det, der er vores udfordring lige nu. Vi må tage nogle skridt, og det første er, at cigaretskodder ikke kommer til at genere hele området, fastslår Børge Koch.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce