Annonce
Ugeavisen Haderslev

SønderjyskE Damehåndbold henter svensker med landsholdserfaring

26-årige Daniela Gustin, der både kan spille højre back og højre fløj, bringer erfaring fra både klubber i Tyskland og det svenske landshold med sig. Foto: PR
SønderjyskE Damehåndbold får i næste sæson tilgang af 26-årige Daniela Gustin, der har stor erfaring fra det svenske landshold og flere udenlandske klubber.

Sydjylland: Når SønderjyskE Damehåndbold i næste sæson løber på banen, bliver det med et af klubbens største navne nogensinde på holdkortet.

Fra den 1. juli skifter 26-årige Daniela Gustin til SønderjyskE Damehåndbold. Svenskeren bringer en stor erfaring med til Sønderjylland, idet hun både har spillet for det svenske landshold samt en række udenlandske klubber.

- Jeg glæder mig meget til at arbejde med en spiller, som netop kommer med erfaring udefra, og som ved, hvad det kræver på den store scene for at lykkes. Vi er utrolig stolte af, at vi har været attraktive nok som klub for en spiller med hendes CV. Hun har stadig store drømme omkring sin egen karriere og kommer til Aabenraa med en stor sult på egne og holdets vegne, siger sportschef og cheftræner Peter Nielsen.

Annonce

Perfekt timing

Daniela Gustin spiller i øjeblikket i Horsens Håndbold, men har tidligere tørnet ud for flere tyske klubber. Nu venter den lyseblå trøje Arena Aabenraa efter sommerferien, hvilket også bringer hende tættere på kæresten Hampus Wanne, der spiller i SG Flensburg-Handewitt.


Det er en klub, jeg længe haft øjnene på, da min kæreste har boet i Flensborg i mange år.

Daniela Gustins


Gustins kontraktlængde på ét år svarer af samme årsag til Wannes kontraktlængde i Flensburg.

- Jeg ser meget frem til mit skifte til SønderjyskE i næste sæson. Det er en klub, jeg længe haft øjnene på, da min kæreste har boet i Flensborg i mange år. Jeg føler, at timingen lige nu er helt perfekt, siger Daniela Gustin og fortsætter:

- Jeg glæder mig til at spille både på højrefløjen og som højre back. At få mulighed til at blive brugt på begge positioner er noget, jeg altid har ønsket. Det er et skridt, som bliver mere udviklende for mig som håndboldspiller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Nyt ansigt i Sydbank

Ugeavisen Haderslev

Benspænd

Annonce