Annonce
Ugeavisen Haderslev

SønderjyskE er Superliga-klar på Sydbank Park

Alexander Bah scorede et pragtfuldt frisparksmål, da SønderjyskE testede formen mod Vendsyssel FF på Sydbank Park. Kan han gentage kunststykket fredag mod FC Midtjylland i 3F Superligaen? Foto: Svend Anker Iversen
Det er to måneder siden, der sidst blev spillet fodbold i 3F Superligaen på Sydbank Park. På fredag går det løs igen, når pokalmestrene fra SønderjyskE tager imod danmarksmestrene fra FC Midtjylland i premieren.
Annonce

Fredag går det løs igen i 3F Superligaen, og det kan dårligt starte meget mere interessant.

Det er nemlig pokalmestrene fra SønderjyskE, der tager imod danmarksmestrene fra FC Midtjylland i sæsonens første opgør – og så er vi så heldige, at det foregår her i Haderslev på Sydbank Park.

SønderjyskE-spillerne er efter seks ugers optakt og seks træningskampe klar til kamp, og i SønderjyskE-lejren glæder de sig til at spille om point igen.

- Vi glæder os bare til at komme i gang. Vi har haft en god opstart, og vi har fået den stuktur på holdet, vi skal have, så vi føler, at vi er klar til at komme i gang i turneringen, siger cheftræner Glen Riddersholm.

- Vi står et godt sted, inden det går løs. Fysisk fik vi alle spillere med over målstregen efter den sidste træningskamp mod FC St. Pauli, og nu handler det om at gøre os helt klar til fredagens premiere i 3F Superligaen. Vi kommer til at være stærke både på banen og fra bænken, og vi glæder os til at komme i gang, siger Glen Riddersholm.

SønderjyskE

Nye spillere i SønderjyskE Følgende spillere er blevet tilknyttet Superliga-truppen op til denne sæson.

Lawrence Thomas

Marc Dal Hende
Roni Arabaci

Haji Wright
Nicolai Flø

Mads Steenberg (fra U19)
Jannick Liburd (fra U19)

Arman Taranis (fra U19)
Mads Winther (fra U19)

Midtbaneprofilen Mads Albæk glæder sig også, til bolden igen ruller på Sydbank Park.

- Vi er klar, og jeg føler, at vi står et godt sted, inden det går løs. Det har været en lang opstart i forhold til, hvad vi har været vant til, og vi har spillet en masse træningskampe og haft nogle gode træninger, men op til den første kamp er du altid lidt spændt på, hvor du står. Men vi skal bare sørge for at være 100 procent klar og tro på egne evner, så skal vi nok få en god start, mener Mads Albæk.

SønderjyskE’s kamp mod FC Midtjylland på Sydbank Park spilles fredag klokken 19.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Karting bliver nyt linjefag på VGIE

Annonce