Annonce
Ugeavisen Haderslev

SønderjyskE forlænger med Jeppe Simonsen

Jeppe Simonsen, der foreløbig spillet 91 kampe og scoret syv mål for SønderjyskE, har forlænget kontrakten med yderligere tre år. Pressefoto.
Annonce

Haderslev: Jeppe Simonsen har underskrevet en ny aftale i SønderjyskE Fodbold, så han nu er på kontrakt i yderligere tre år.

I syv sæsoner har Jeppe Simonsen været en del af SønderjyskE’s fodboldhold i 3F Superligaen, og nu er der udsigt til mange flere kampe i den lyseblå trøje for den alsidige spiller.

25-årige Jeppe Simonsen, der kom op fra klubbens eget akademi i sommeren 2014, havde kontraktudløb til sommer, men nu har han underskrevet en ny kontrakt, hvor der er udsigt til endnu tre år i klubben – frem til 31. december 2023.

Simonsen kan dække flere pladser, men særligt i højre forsvarsside har han vist sig godt frem. Med salget af Alexander Bah til Slavia Prag kan han nu se frem til mere spilletid.

- Vi har ikke lagt skjul på, at vi gerne så, at Jeppe Simonsen fortsatte sin gode udvikling i SønderjyskE, og jeg er meget glad for, at vi nu har en kontraktforlængelse på plads. Han er en spiller fra eget akademi, som har udviklet sig godt gennem årene, og han har virkelig vist sig godt frem på det seneste, siger SønderjyskE's sportschef, Hans Jørgen Haysen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce