Annonce
Ugeavisen Haderslev

SønderjyskeE møder ZSC Lions Zürich i Champions Hockey League

Da SønderjyskE vandt Continental Cup sikrede de sig en plads i Champions Hockey League. Her skal de møde ZSC Lions Zürich. Pressefoto
Annonce

SønderjyskE oplyser i en pressemeddelelse, at der er blevet trukket lod til 1/16-finalerne i Champions Hockey League. Her skal SønderjyskE møde ZSC Lions Zürich fra Schweiz.

SønderjyskE sikrede sig en billet til den fornemste europæiske klubturnering, da holdet vandt Continental Cup i januar som det første danske hold nogensinde, og belønningen var en plads blandt de 32 hold i Champions Hockey League.

Kampene, der spilles ude og hjemme efter det velkendte knockout-format, afvikles som udgangspunkt til oktober.

SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen ser frem til den spændende udfordring, der nu venter holdet.

- Vi vidste på forhånd, at vi skulle op imod en svær modstander, der er seedet i turneringen, så uanset hvem der kom op, ville det blive en vanskelig modstander. Vi vil selvfølgelig være underdogs i de to kampe, der venter, men jeg kan garantere, at vi tager kampen op, og vi har jo før skabt store resultater i Europa. Da vi gik hele vejen i Continental Cup i år, slog vi også hold, der var bedre rangeret end os, og som har markant større budgetter end os, og vi har før lavet gode resultater i Champions Hockey League, så vi går selvfølgelig ind til kampene for at gå videre. Vi kommer langt på hårdt arbejde, mod og mandshjerte, og vi glæder os til igen at vise SønderjyskE og dansk ishockey frem på den europæiske scene, siger Klaus Rasmussen.

En opgørelse fra passionhockey.com, som Metal Ligaens officielle hjemmeside i dag henviser til, viser i øvrigt, at SønderjyskE er rangeret som nummer 168 i Europa, mens ZSC Lions Zurich er placeret som nummer 21.

På SønderjyskEs hjemmeside vil kampdatoerne blive oplyst, når de er fastlagt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Ugeavisen Haderslev

Venstre-politiker på gåtur med erhvervsmægler i Nørregade:  - Vi vil jo det samme. Det er måske mere tempoet, vi er uenige om

Annonce