Annonce
Ugeavisen Haderslev

SE DE MANGE FOTOS: Kløften blev et brag af en festival

Årets Kløften festival – nummer 34 i rækken – forløb planmæssigt.

Annonce

Det startede i 1979 med et lille indendørs musikarrangement i det daværende Aktivitetshus på Jomfrustien.
Fire unge mennesker tog initiativet – bl. a. Erik Koch, som stadig som ”kassemester” er med til at arrangere og afvikle. Det første arrangement gik godt, men pladsen var trang. Så året efter flyttede man arrangementet til kløften, hvor scenen nærmest blev bygget op på ølkasser.
Arrangementet voksede. Der kom flere orkestre til. Men der var stadig gratis entre.
Det er der ikke længere. I dag bruges million-beløb på at købe musik til de fem scener, som efterhånden har fundet deres plads rundt om i området.
En støtteforening sørger for rygdækning i økonomien. For festivalen må ikke lave en opsparing, som ellers kan fungere som økonomisk sikkerhedsnet.
Derfor uddeleles hvert år et eventuelt overskud til det lokale kulturliv- og især musik-liv. I årenes løb er det blevet til syv millioner kroner.
Og også i år ser det ud til, at der er sorte tal på bundlinien, når alle regninger er betalt. Det ved man dog først, når kommunen har fremsendt sin regning for reetablering af Kløften efter årets festival.
Men det ser lyst ud. Også selv om, det gav noget regn om fredagen. Det gav dog rekordomsætning i info-teltet, der solgte regnslag, og som derfor kunne notere en omsætningsfremgang på 150 procent. Også øl-salget landede over sidste års mængder.
Og det vigtigste: Folk hyggede sig med at lytte til det varierede musik-udbud, snakke med hinanden, ligesom der blev både spist og drukket.
Bestyrelse, styregruppe, og de op med 900 frivillige hjælpere, som dagevis har knoklet gratis, sikrede, at også 2014-festival’en blev en top-succes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce