Annonce
Ugeavisen Haderslev

Se med:  Sådan har ægtepar lavet en japansk pragthave på Sønder Otting Gade

Ty Van og hendes mand begyndte at anlægge haven, da de overtog huset for ti år siden. Et gammelt juletræ i forhaven er i Tu Vans hænder blevet forvandlet til et imponerende bonsai-træ. Grenene holdes nede af vægte. Foto: Dorthe Rasmussen
Ægteparret Ty Van Nguyen og Hoa Pham fra Vietnam har på ti år skabt en imponerende japansk have for næsten ingen penge. Ty samler på Budda-figurer og sten, mens Hoa Pham laver imponerede bonsai ud af billige planter, hun køber på markedet.
Annonce

HADERSLEV: Det behøver ikke at være dyrt at anlægge en flot japansk have.

Ty Van og Hoa Pham  fra Vietham er arbejdsomme, sparsommelige og tålmodige mennesker.

De har fundet roen i deres ellers travle hverdag som mangeårige indehavere af China Barbecue Cafeteria på Jomfrustien.

Den sparsomme fritid tilbringer de med saks og skovl udenfor deres villa på Sønder Otting Gade , hvor de har anlagt en imponerede japansk have næsten udelukkede med genbrugsting, sten fra marken og billige planter, som Ty Van har købt på torvedag.

- Da vi overtog huset var der store træer, buske og græs. Vi fældede det meste og lagde sten i stedet, fortæller Ty Van, som viser rundt i haven.

Et gammelt juletræ i forhaven blev bevaret og står i dag som et imponerede bonsai-træ.

I bedene står der flere bonsai, som Ty Van har lavet ud af små juletræer, hun har købt til en 50 'er pr stk. på torvedag.

- Træerne har jeg delt og formet lidt efter lidt. I starten ser det forfærdeligt ud, men det bliver pænt igen. Det vigtigste er at have tålmodighed, fortæller Ty Van.

Annonce

Giver en god balance

I dag ti  år senere kan hun nyde belønningen for sit arbejde, men haven er under stadig udvikling.

- Det er vores hobby. Vi synes, at det give en god balance i vores hverdag, og vi hygger os med at passe haven, både jeg og min mand, fortæller Ty Van.

Hun står for planterne, mens hendes mand er blevet ekspert i at finde sten, Buddha-figurer og andre dekorationer til haven.

- Han går ud til nogle landmænd og spørger,om de har nogle sten, de ikke skal bruge til noget, og det har de altid, fortæller Ty Van.

I haven er der flere forskellige Buddha-figurer og små huse.

Ægteparret er budister, og haven er  deres kirke - et sted, hvor de kan fordybe sig og finde ro og fred.

- Husene er et symbol på lykke. Buddhaerne hjælper med at fjerne dårlige tanker. Når der er fuldmåne tænder vi lys for Buddha i husene, fortæller Ty Van.

En Yin og Yang skulptur er symbolet på harmoni.

- Som mennesker har vi yin og yang inde i vores hoveder. Vi skal finde en balance og tro på lykken, forklarer Ty Van.

Annonce

Ring på klokken

Ved indgangen til baghaven er der en klokke, og en Buddha står lige indenfor lågen og byder velkommen.

- Man slår på klokken ligesom man ringer på, når man kommer ind i huset. Når jeg arbejder i haven, er der mange, der går forbi og spørger, om de må komme ind og kigge. Det må de gerne, siger Ty Van.

I baghaven er der også en lille dam med et vandfald.

Her har der svømmet japanske Koi fisk rundt.

- Der kom katte og fugle og spiste fiskene, så i dag har vi kun nogle små fisk tilbage, fortæller Ty Van.

Japansk græs, Thaipann, er brugt som bunddække i de mange bed med bonsai og skulpturer.

Annonce

Genbrug er godt

Så snart Ty Van slår øjnene op om morgenen, går hun ud i haven.

- Jeg er derude fra klokken 08. til klokken 10, og så sætter jeg mig lidt på bænken og drikker noget te og høre fuglene synge.  Det er så dejligt at lave noget, man elsker. Haven giver mig mere energi og får mig til at slappe af, fortæller Ty Van.

Én af de seneste nyanskaffelser til haven er et stor flot Buddha-hoved, som hendes mand har fundet på genbrugspladsen.


Vi kommer fra et land, der er meget fattig, så derfor er vi meget fornuftige med, hvordan vi bruger penge - men vi er ikke nærige

Ty Van


- Vi finder rigtig mange ting på genbrugspladsen. Det er synd at smide væk, konstaterer Ty Van.

Rundt i haven står der beholdere til at opsamle regnvand, der bruges til at vande havens planter.

- Vi bruger også vand fra dammen, der indeholder masser af overskudsgødning fra fiskene, fortæller Ty Van.

Annonce

Gæstfriheden

I haven er der meget lidt spild.

- Vi køber kun blomster/planter, der er håndføre. Vi kommer fra et land, der er meget fattig, så derfor er vi meget fornuftige med, hvordan vi bruger penge - men vi er ikke nærige. Der er en forskel, konstaterer Ty Van.

At være gæstfrie og åbne er noget, der ligger dybt i deres kultur.

Også indenfor i huset har Ty Van og Hoa indrettet sig med masse af loppefund.

Det handler om at bevare. Det, man tager fra naturen, skal gives tilbage igen.

-Buddha lærer os, at vi skal have balance. Man smider ikke bare ud, siger Ty Van.

Hun og Hoa Pham kunne i fjor fejre 30 års jubilæum med deres lille asiatiske spisested på Jomfrustien, som de har drevet siden 2003, hvor de overtog efter Hoa' søster og hendes mand.

Familien Pham kom til Danmark som bådflygtninge fra Vietnam i 1979, og Ty Van er blevet familiesammenført senere.

Ægteparrets ejendom grænser ud til Omkørselsvejen, men trafikken generer dem ikke. De nyder deres dejlige have. Her er det indgangen til baghaven, der ligesom forhaven er et imponerede syn. Nysgerrige forbipasserende slår med klokken, og Ty Van lukker dem gerne ind. Foto: Dorthe Rasmussen
Lyden af rislende vand er skøn. Fugle og områdets katte har ædt alle dammens Koi-fisk. Men der er stadig lidt liv i dammen, der også er udstyret med et vandfald. Foto: Dorthe Rasmusen
Ty Van og Hoa Pham går ind for genbrug, også i haven. I baggrunden ved stakittet har parret bevaret en rest af den gamle hæk, som Ty Van har forvandlet til en flot bonsai. Foto: Dorthe Rasmussen
Når der er fuldmåne tændes der lys for Buddha i alle havens huse. Foto: Dorthe Rasmussen
God karma med genbrug. Dette flotte Buddha-hoved fandt Ty Vans mand på genbrugspladsen. Foto: Dorthe Rasmussen
På stakittet hænger der en lille reol med ting og sager, som ægteparret har fundet på deres vej. Foto: Dorthe Rasmussen
I forhaven er der også blevet plads til en lille dam. Foto: Dorthe Rasmussen
Havedammens Buddha med fisk. Foto: Dorthe Rasmussen
Med masser af flid og tålmodighed har Ty Van og Hoa Pham skabt et japansk haveparadis. Her er det et æbletræ, der er blevet forfinet. De små æbler smager godt. Men de er nu mest til pynt. Foto: Dorthe Rasmussen
Havesaksen er Ty Vans vigtigste redskab. Hun går dagligt og deler og former havens planter til smukke bonsai. Foto: Dorthe Rasmussen
En dragehale. Hovedet er der nogle, der er rendt med. Foto. Dorthe Rasmussen
Plakat: På besøg i den japanske have på Sønder Otting Gade.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Døde poeters klub

Annonce