Annonce
Ugeavisen Haderslev

Skolefesten i Sommersted er fuld af traditioner

5. klasse opførte et eventyrspil med elverfolk og prinsesser ved skolefesten i Sommersted. Privatfoto
Annonce

Sommersted: Op til skolernes vinterferie er der traditionen tro skolefest i Sommersted. Her opfører 5. klasse et skuespil med både prinser, elverfolk og fortryllende Heidi i en godt fyldt hal. Det er svært at optræde for forældre, og det er endnu sværere at optræde for kammeraterne, hvilket var tilfældet, da den anden halvdel af Fællesskolen Nustrup Sommersted dagen før var til generalprøve.

Festaftenen bød også på dans. De yngste klasser havde ihærdigt øvet på nogle fællesdanse, og det var stolte børn med håret sat, skjorten strøget og sus i skørtene. Festen bød også på mange mindre aktiviteter som fiskedam, ringspil og bowling eller diskotek for de lidt større børn. Forældrene fik ikke mindre en 26 lagkager, som forældre fra 6. klasse leverede.

- En dejlig aften - min første skolefest som skoleleder på Fællesskolen Nustrup Sommersted, men bestemt ikke den sidste, siger Jette la Cour Landergren i en pressemeddelelse.

Fællesskolen Nustrup Sommersteds elever havde øvet på forskellige fællesdanse, så der var sus i skørterne og nystrøgne skjorter på dansegulvet ved skolefesten. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce