Annonce
Ugeavisen Haderslev

Skrøbelig mumie eller spræl-levende!

Jesu opstandelse var uden støddæmpere – men tværtimod med dødsstød til døden! Privatfoto

STAKKELS EGYPTEN! De måtte nøjes med en gylden parade – med ekstra støddæmpere - da de transporterede forgyldte lig gennem Cairos gader påskelørdag!

Hvorfor har jeg ondt af Egypten?

Det skal jeg gerne sige.

Påskelørdag er en sær dag – en stille dag – for os kristne. Vi er mellem langfredag og påskedag. Langfredag følger vi Jesu vej til korset, hvor han dør for vores skyld. Tager vores skyld på sig. Derfor er dagen fyld af vemod og erkendelse af synd og skyld  - og glæde!

Som et skolebarn sagde: - Langfredag fejrer vi Jesu død!

Ja, det gør vi, og søndag efter søndag synger vi i mange kirker - med tanke på langfredag.

O du Guds Lam! med korsets skam,

du bar al verdens synder, derfra al trøst begynder,

miskundelig forbarm du dig!

(Salmebogen 439 vers 1)

Påskedag strømmer over i glæde over, at han ikke bare døde for vores skyld, men at han også opstod og lever for os og med os! Og inviterer os ved dåb og tro ind ifølge med ham – igennem liv, død og i evighed!

Sikken fest af liv, i liv og til liv!

Så er påskelørdag en sær stille dag mellem langfredag og påskedag. Så stille en dag, at man næsten kan høre jorden trække vejret.

Og så er det, at jeg siger: - Stakkels Egypten!

Hvorfor? Ok, det var et flot show, da de her påskelørdag førte 22 skrøbelige mumier nogle få kilometer gennem Cairos gader. Vel.


det var et flot show


Det var i forgyldte specialbyggede køretøjer med ekstra støddæmpere – for ellers var der fare for de skrøbelige mumier, der er cirka 2.000-3.500 år gamle.

Og sikken et show – for de døde. 18 eks-faraoer og eks-dronninger.

Ak, faraoer regnedes for guder eller gudens søn. Så det var altså 18 forhenværende guders balsamerede lig, der i et kæmpe show førtes gennem byen.

DERFOR siger jeg: -  Stakkels Egypten!

Det må nøjes med at feste omkring forgyldte, skrøbelige lig af forhenværende guder/gudesønner … og nogles fruer – med ekstra støddæmpere!

Som kristne, så var påskelørdag en stille dag i dyb indre taknemmelighed over langfredags gave.

Påskelørdag ventede vi på påskemorgen, hvor vi kunne strømme over i sprudlende taknemmelighed. Fordi ham, som vi fejrer i påsken, ikke er i en skrøbelig mumie, for vi fejrer en spræl-levende frelser:  Kristus er opstanden!

Erik Holmgaard. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce