Annonce
Ugeavisen Haderslev

Slot støtter det kriseramte musikliv: Toppen af poppen kommer til Gram

Tim Christensen er blandt de kunstnere, som man kan opleve på Gram Slot. Foto: Simon Staun
Gram Slot samarbejder med musikprojektet SpotNote og tilbyder eksklusive intim-koncerter med Lars Lilholt, Tim Christensen, Barbara Moleko og Claus Hempler her i slutningen af oktober.
Annonce

GRAM: Musik- og kulturlivet får nu en tiltrængt saltvandsindsprøjtning med projektet SpotNite.

SpotNite er en række eksklusive intim-koncerter, der afholdes rundt omkring i det ganske land. - Gram Slot, der fik henvendelsen om koncerterne fra musikbookingbureauet FutureLive, er med på idéen og åbner gerne koncertdørene for arrangementet, lyder det fra Sanne Brodersen, fra Gram Slot i en pressemeddelelse.

SpotNite er opstået på kort tid  her under covid-19 og har til formål at sætte ild, gejst og aktivitet i kulturlivet.

Det gælder både for publikum, hvis mange koncert- og eventbilletter kommer til at ligge og samle støv til 2021 eller måske allerede er endt i skraldespanden  - men også for kunstnere, bookere, spillesteder, teknikere, lyd- og lysfolk, annoncører og arrangører.

Der er taget højde for siddepladser, afstand, afspritning og generelle sikkerhedsforanstaltninger under koncerterne.

På Gram Slot kan man således opleve følgende kendte kunstnere:

Søndag 25. oktober kl. 20.00: Barbara Moleko & Claus Hempler

Tirsdag 27. oktober kl. 20.00: Lars Lilholt

Lørdag 31. oktober kl. 20.00: Tim Christensen

Billetter á 300 kroner per stk. kan købes på www.liveticket.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Skrydstrup: Ildsjæle klarer julepynten

Annonce