Annonce
Ugeavisen Haderslev

Soldater skyder med løst krudt og kaster med små kanonslag

Flybasens soldater øver blandt andet i kasernens skovområder. Arkivfoto: Forsvaret

SKRYDSTRUP: I tre uger vil den nordlige del af Fighter Wing Skrydstrups område genlyde af skud og brag.

De mange ansatte på flybasen skal have vedligeholdt deres soldateruddannelse i uge 17, 18 og 20; altså i en lille måneds tid.

– Formålet med øvelsen er at træne Fighter Wingens soldater i indsættelsesparathed for kommende missioner, forklarer flyvestationen i en pressemeddelelse.

Der bliver brugt løs ammunition og små kanonslag under træningen; men især tirsdag og torsdag inden for normal arbejdstid. I uge 20 vil der dog lyde af skud og kanonslag mandag til torsdag.

Populært sagt er det alle de ansatte på flyvestationen, som bærer uniform, som skal igennem øvelserne.

– Det er for alle, der er militært ansatte. Vi skal jo alle kunne forsvare os selv. Alle, der har uniform på, skal kunne de her ting. Men det er så ikke alle, der skal udsendes, forklarer presseofficer Louise Schierup.

Til efteråret bliver der lignende øvelser i ugerne 34-40.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce