Annonce
Ugeavisen Haderslev

Stærkt start af SønderjyskE på Sydbank Park

Alexander Bah blev første målscorer mod FC Midtjylland og blev kåret som kampens bedste spiller. Her fejrer han sejren sammen med SønderjyskE-fansene på Sydbank Park. Foto: Svend Anker Iversen
SønderjyskE fik den perfekte start på 3F Superligaen, da mestrene fra FC Midtjylland blev besejret med 2-0 på Sydbank Park.
Annonce

Det blev en særdeles festlig fodboldfredag på Sydbank Park, da SønderjyskE tog hul på 2020/2021-sæsonen af 3F Superligaen.

Det var pokalmestrene mod danmarksmestrene – den uofficielle Super Cup – og det blev endte med at blive en helt fantastisk oplevelse for de 2210 tilskuere, da hjemmeholdet efter en stærk præstation vandt helt fortjent med 2-0.

Alexander Bah bragte SønderjyskE på 1-0 efter en lille times spil, og kort før slutfløjt øgede den indskiftede debutant Haji Wright til 2-0.

I den anden ende brillerede en anden debutant, målmand Lawrence Thomas, og dermed fik SønderjyskE noget nær den perfekte start på 3F Superligaen.

- Vi kunne vel ikke have drømt om en meget bedre start. Jeg er utrolig glad, sagde målscorer Alexander Bah efter kampen.

Han var selv en del af en stærk defensiv, som var en stor del af grundlaget til den gode sejr.

- Vi var effektive og scorede på vores chancer og holdt os til den plan, der var lagt. Det var en chancefattig kamp, og FC Midtjylland kom ikke frem til så meget. Det var næsten en perfekt kamp forsvarsmæssigt. Hele holdet arbejdede stenhårdt, og det var fedt at se, sagde Bah.

Der venter nu SønderjyskE to udekampe, inden holdet igen spiller hjemme i Haderslev.

På søndag gælder det Vejle Boldklub på udebane, og torsdag i næste uge spiller SønderjyskE i Tjekkiet, hvor FC Viktoria Plzen venter i tredje runde af Europa League-kvalifikationen.

Den næste hjemmekamp spilles søndag den 27. september, hvor AaB gæster Sydbank Park.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Ugeavisen Haderslev

Venstre-politiker på gåtur med erhvervsmægler i Nørregade:  - Vi vil jo det samme. Det er måske mere tempoet, vi er uenige om

Annonce