Annonce
Ugeavisen Haderslev

Strandtur og fladfisk: På camping med de små

Ulla og Dorthe fra Hos Bedste havde børnene med på en to dages oplevelsestur til Gammelbro Camping. Privatfoto
Annonce

STARUP: Den private pasningsordning Hos Bedste på Langelandsvej i Starup havde forleden onsdag til fredag flyttet pasningen til Gammelbro Camping, hvor børnepasserne  Ulla Og Dorthe havde lejet en lille lejlighed ved stranden for at give børnene oplevelsen af camping og være tæt på naturen.

- På turen har vi fisket, hvor vi fangede krabber, en søstjerne og en lille fisk. En venlig mand kom også hen og viste de små en fladfisk, han havde fanget. De små fik lov at kigge på dyrene og mærke dem, inden de igen blev sat i vandet, fortæller Dorthe Jespersen i en pressemeddelelse.

Børnene samlede også muslingeskaller og sten på stranden til at lave kreative ting ud af.

Alle hyggede sig med leg i den store ”sandkasse”. Men også legepladserne rundt omkring på Gammelbro Camping blev  besøgt.

Hos Bedste er en privat pasningsordning med plads til 10 børn. For at opleve naturen ved vandet  arrangeres der hvert år campingture med de små.

Der blev fisket ved stranden.
Børnene nød at være ved vandet.
Vand og sand er bare sagen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce