Annonce
Ugeavisen Haderslev

Surt show: Lions aflyser årets  julelotteri

Løver på stribe. En række af medlemmerne af Lions Haderslev er her fotograferet i deres nye ”uniformer”, der er sponsoreret af firmaerne Davidsen og F. Engel. Uniformerne bliver desværre ikke luftet denne jul. Privatfoto
Det bliver en nitte i år. Lions Haderslev har besluttet at aflyse det populære jule-tradition, fordi vi stadig har covid-19 i samfundet.
Annonce

HADERSLEV: De skærpede forholdsregler for at begrænse spredningen af covid-19 i Danmark, rammer Lions Haderslevs Julelotteri 2020.

Gennem mange år har Lions Haderslev været i stand til økonomisk at yde støtte til en lang række humanitære og almennyttige formål, især i og omkring Haderslev.

Det har blandt andet kunnet lade sig gøre takket være overskuddet fra det årlige julelotteri.

I foråret blev der blandt andet givet 25.000 kr til indkøb og installation af 4 nye "55” tommer fjernsyn til fællesrummene på Plejecenter Kong Frederik IX.



Det er rigtig ærgerligt, at vi har måttet aflyse julelotteriet her i 2020, men vi mener, at det er at vise rettidigt omhu i den aktuelle situation.

Carsten Mikkelsen, Lions Haderslev



- Vi har været i kontakt med alle vores sponsorer, som hvert år har doneret gevinster og gaver til julelotteriet, og de har vist stor forståelse for beslutningen, lyder det fra klubbens pr-mand Carsten Mikkelsen i en pressemeddelelse:

- Det er rigtig ærgerligt, at vi har måttet aflyse julelotteriet her i 2020, men vi mener, at det er at vise rettidigt omhu i den aktuelle situation. Vi er kede af at måtte skuffe de mange, der hvert år op til jul køber vores lodsedler, men vi vender tilbage i 2021 med et genfødt og stærkt julelotteri, lover Carsten Mikkelsen.

Aflysning og udsættelse af først Lions Vinfestival 2020 og nu også julelotteriet betyder heldigvis ikke, at  Lions Haderslev ingen midler har til fortsat at støtte formål i lokalområdet.

Således har Et Rart Sted at Være netop fået 10.000 kroner til en tur for unge handicappede til Danfoss Universe.

Den lokale afdeling af Hjerteforeningen har fået penge til madlavningskursus for hjertebørn, og Det Danske Spejderkorps’ gruppe Skovfolket har fået tilskud til læderjakker.

- Vi håber, at alle vores trofaste købere og sponsorer til næste år igen støtter op omkring vores store årlige julelotteri, slutter Carsten Mikkelsen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Døde poeters klub

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Bevtoft Hallen udsætter jubilæumsfest

Annonce