Annonce
Ugeavisen Haderslev

Tilbage til rødderne: Bevtoft-dreng er ny kirkegårdsleder i Vojens

32-årige Steffen Brandenstein er opvokset i Bevtoft og har de seneste år boet i Århus. Det har længe været et stort ønske at vende tilbage til Sønderjylland. Foto: Mette Henriksen
32-årige Steffen Brandenstein er ny kirkegårdsleder i Vojens. Han overtager efter Annelise Bork, der gik på efterløn sidste måned efter 25 år på pinden.

VOJENS: Allerede da Steffen Brandenstein sad til jobsamtale med Vojens Menighedsråd, følte han, at han var havnet det helt rigtige sted. Da jobbet som ny kirkegårdsleder så kom i hus, var begejstringen stor hos den 32-årige uddannede anlægsgartner med en professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation.

- Her godt tre uger efter at jeg har påbegyndt min nye stilling, er jeg allerede faldet rigtig godt til. Jeg føler mig utrolig heldig, siger han.

- Jeg har et godt hold her på kirkegården med nogle dygtige, erfarne folk. Selv håber jeg at kunne få lov til at bidrage med nye men ikke revolutionerende ideer,  fortæller Steffen, der er opvokset i Bevtoft og dermed hjemvendt til Sønderjylland efter ti år i Århus. I dag er han bosat i Rødding.

Annonce

- Jeg har savnet Sønderjylland og ikke mindst sønderjyderne, så det har været planen i længere tid, at jeg ville vende næsen hjemad. Jeg har mine forældre i Rødding og massevis af familie rundt omkring her, så det har jeg glædet mig til at komme tilbage til, siger han.

Spændende og udfordrende

De seneste år har Steffen Brandenstein arbejdet som teamkoordinator i Fredenskirken i Højbjerg.

- Gartnerfagligt fortsætter jeg jo nærmest bare, hvor jeg slap, men det er nyt for mig også at have kirkelige tjenester. Jeg har allerede været på arbejde nogle søndage, og det er virkelig en ny verden, der åbner sig for mig der. Det er her, man kommer rigtig tæt på borgerne og skal håndtere mangeartige situationer, der både indeholder sorg og glæde. Det er spændende og udfordrende i ét.

Steffen Brandenstein brænder for anlægsgartnerfagets mange facetter, og han håber på at kunne komme med nyt input til Vojens Kirkegård. Der er især én ting, han brænder for.

Steffen Brandenstein er allerede faldet godt til på sin nye arbejdsplads. Han afløser kirkegårdsleder Annelise Bork, som er gået på efterløn efter 25 års ansættelse på Vojens Kirkegård. Foto: Mette Henriksen
At have kirkelige tjenester er nyt for Vojens´ nye kirkegårdsleder. - Det gør det ikke mindre spændende, lyder det fra 32-årige Steffen Brandenstein. Foto: Mette Henriksen

- Hvordan kan vi som sogn være med til at give biodiversiteten gode vilkår på kirkegården? Det er et tema, der er meget oppe i tiden, og faktisk skal der ikke altid så meget til - bare det at slå græsset hver anden uge i stedet for én gang om ugen kan gøre en forskel, siger Steffen, som drømmer om flere enheder med biodiversitet på Vojens Kirkegård.


Hvordan kan vi som sogn være med til at give biodiversiteten gode vilkår på kirkegården? Det er et tema, der er meget oppe i tiden, og faktisk skal der ikke altid så meget til.

Steffen Brandenstein, ny kirkegårdsleder i Vojens


- Det er noget med at lave et staudebed med hjemmehørende arter på de tomme gravsteder, der også giver grundlag for et rigere dyreliv. Det er en balancegang, for det skal gøres skridtvis og i respekt med den eksisterende kultur på kirkegården. Og så skal der kommunikeres ud til borgerne om det. Ellers tror de, at man har glemt at slå græsset og ikke gjort sit arbejde ordentligt, siger kirkegårdslederen med et glimt i øjet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Nyt ansigt i Sydbank

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Benspænd

Annonce