Annonce
Ugeavisen Haderslev

Tilflytter fra Silkeborg har fået klinik i det nye wellnesshus

Rikke Pedersen er zoneterapeut og coach. Hun glæder sig over at være en del af fællesskabet i det nye wellnesshus, hvor der er mange indgangsvinkler til at opnå større fysisk og psykisk velvære. Foto: Dorthe Rasmussen
Rikke Pedersent tilbyder zoneterapi, og derudover er hun også coach.
Annonce

HADERSLEV: Rikke Pedersen er ejer af Klinik BodyMind, som nu blevet en del af Haderslev Wellnesshus .

Rikke tilbyder zoneterapi, og derudover sidder hun også som coach i wellnesshuset og tilbyder individuel coaching sessioner samt coaching forløb.

- Jeg har tidligere haft klinik i privaten her og i Silkeborg, fortæller Rikke Pedersen, som er mor til to børn på et og otte år.

Hun er flyttet til Haderslev sammen med sin kæreste, der stammer fra byen.

- Vi har købt et gammelt hus, som vi har gået og sat i stand, fortæller hun.

Oprindeligt er Rikke uddannet pædagog.

- Jeg har altid arbejdet med mennesker men havde behov for at hjælpe på en anden måde. Så det blev zoneterapi og efterfølgende kom også coaching-delen. Når man lægger på briksen, så åbner man op - for det er også zoneterapien kan. Derfor tænkte jeg, at jeg gerne ville tilbyde noget mere. Smerter kan også være tegn på, at man har nogle problemer for eksempel i sit arbejdsliv. Derfor vil jeg også fremover tilbyde pakkeløsninger, hvor man både kan få zoneterapi og coaching, fortæller den 43-årige Rikke Pedersen.

Rikke arbejder med zoneterapien, både forebyggende og akut.

- Alle kan med fordel benytte sig af zoneterapi behandlinger. Selv spædbørn, børn og unge kan afhjælpes med bl.a. kolik, forstoppelse, mavekneb, øreproblemer, allergi, eksem, kropslig uro, ufrivillig vandladning,stres og lavt selvværd m.m., fortæller Rikke Pedersen.

Coaching er en metode til faglig og personlig udvikling.

I øjeblikket er Rikke ved at supplere sine kompetencer med en uddannelse som stress-coach.

- Hvis du er indstillet på forandring, er coaching et rigtig stærkt redskab. Emnerne er uendelige og kan blandt andet strække sig fra personlig udvikling, rygestop, selvværd- og selvtillidsproblemer, stress, håndtering af følelses-, arbejds-, eller familiemæssige udfordringer, eksamens udfordringer/jobsamtaler, vægttab, jalousi, relationer og meget mere, fortæller Rikke Pedersen.

Hun samarbejder med Sygesikringen Danmark.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce