Annonce
Ugeavisen Haderslev

Tomme hylder hos Skoringen Haderslev: - Men vi lukker altså ikke!

Jette Søberg, daglig leder af Skoringen Haderslev, kan godt forstå, at folk undrer sig over de mange tomme hylder i butikken, men der er en positiv årsag til det. Varelagret skal tømmes, for butikken får ny ejer. Foto: Dorthe Rasmussen
Mange kunder har fået den opfattelse, at Skoringen lukker i Haderslev. Men det er ikke tilfældet. Butikken får ny ejer i januar 2020, og derfor skal det nuværende varelager tømmes.
Annonce

HADERSLEV: De mange tomme hylder hos Skoringen i Bispegade har fået mange kunder til at tro, at butikken er ved at lukke. Men det er bestemt ikke tilfældet.

Butikken får ny ejer til januar, og derfor står der også "overdragelsessalg" på de mange gule skilte i butikken.

- Men det ser folk bare ikke. De ser, at de kommer ind i en butik med tomme hylder, og så tænker de: Den lukker, konstaterer Jette Søberg, som er daglig leder i Skoringen Haderslev.

Hun og de andre damer i butikken bliver dagligt konfronteret med rygterne om, at butikken lukker.

- Vi er simpelthen blevet solgt, og længere er den ikke, siger Jette Søberg.

Så der er faktisk en glædelig årsag til, at Skoringen Haderslev er ved at være tømt for sko.

Overdragelsessalget begyndte den 14. november, og de første uger var der propfyldt med kunder i butikken.

- Det er gået hurtigere med at sælge ud af lagret, end vi havde regnet med. Især den første uge var ret voldsom, og der var ekstra folk på i butikken, fortæller Jette Søberg.

Skoringens Haderslev

Skoringen i Haderslev overdrages sammen med Skoringen butikkerne i Sønderborg, Aabenraa og Fredericia til Kenneth Nisgaard ultimo januar 2020.

Kenneth Nisgaard driver i forvejen fem Skoringen butikker i Blåvand, Esbjerg, Vejen og Middelfart.

Skoringen i Haderslev blev i sin tid etableret af familien bag kæden Sander Sko.

Stifteren Sam Andersen åbnede den første skobutik i Sønderborg i 1960.

I dag hviler ejerskabet på anden generation, Jørn og Hella Andersen, der i dag driver 14 skobutikker, som de er ved afhænde i forbindelse med, at de har nået efterlønssalderen.

Sander Sko åbnede butikken i Haderslev i 1982, og i 2001 blev butikken omdøbt til Skoringen.

Butikken fortsætter som Skoringen, og det er også det samme personale, der vil være at finde i butikken fremover.

Den kommende nye ejer Kenneth Nisgaard har drevet skobutikker i 12 år. Han bor privat i Ribe med sin kone og fire børn.

Annonce

Kun 1.500 per sko tilbage

Siden 14. november blevet langet 7.000 per sko over disken hos Skoringen Haderslev.

- På en normal sæson (forår og efterår) sælger vi 10.000-11.000 par sko, så det er gået hurtigt med at få tømt lagret, og vi har nu 1.500 per sko tilbage i hele butikken, oplyser Jette Søberg.

Hun tilføjer, at man frem til jul, så vidt det er muligt, vil supplere op med restvarer fra Skoringen butikken i Fredericia, der også skal overdrages til ny ejer.

I forbindelse med overdragelsen i Haderslev vil butikken være lukket en uges tid sidst i januar.

Butikken skal shines op med lidt nyt inventar, og hylderne vil igen blive fyldt med et stort og bredt udvalg af de forskellige sko-brands i Skoringens sortiment til både damer, herrer og børn.

- Vi åbner igen først i februar, men der er endnu ikke sat en dato på, fortæller Jette Søberg.

Som noget nyt bliver der også indrettet en shop-in shop med sketchers inde i butikken.

Det halve af butikken står med tomme hylder. Alle sko sælges til nedsatte priser for at få tømt lagret inden en ny ejer rykker ind. Foto: Dorthe Rasmussen
Selv om overdragelsessalget har været i gang siden 14. november, så er der stadig godt gang i julehandlen hos Skoringen Haderslev. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce