Annonce
Ugeavisen Haderslev

Torben bliver ved med at vende tilbage til Grønland

Torben Jeppesen i fangstmandshytten som han sammen med to kammerater renoverede. og boede i i de tre uger, hvor de var i ødemarken i nordøstgrønland. Privatfoto
Torben Jeppesen er selvstændig tømrer- og snedkermester og tidligere medlem af Siriuspatruljen. Han har flere gange været tilbage i den grønlandske ødemark for at renovere fangsthytter for Grønlands Nationalmuseum.
Annonce

Simmersted: For 20 år siden brugte Torben Jeppesen 26 måneder på at være en del af Siriuspatruljen. I dag er han selvstændig med egen tømrer- og snedker virksomhed i Simmersted.

Men ødemarken i Nordøstgrønland har han ikke sluppet.

Torben er flere gange vendt tilbage til den del af Grønland, hvor chancen for at møde en isbjørn er langt større end for at møde et menneske, som ikke er den del af ens egen ekspedition.

Senest har han været i ødemarken i efteråret for blandt andet at renovere en 100 år gammel fangsthytte sammen med to andre. Det har Torben igennem sin tilknytning til Nordøstgrønlandsk Kompagni NANOK, som igennem de seneste 30 år har hjulpet Grønlands Nationalmuseum med at renovere fangsthytter i verdens største nationalpark.

- Da området er så øde, som det er, så er det vigtigt at mindst en i teamet har arktisk erfaring. Selvfølgelig er det en fordel, at jeg erfaringen fra min tid i slædepatruljen er altafgørende for, at en sådan tur kan lade sig gøre.

Torben Jeppesen

Torben Jeppesen er indehaver af Torben Jeppesens Tømrer- og snedkerforretning i Simmersted.

Han er 45 år og gift. Har sammen med sin hustru to døtre på 9 og 11 år.

Det er Aage V Jensens Fonde, der støtter NANOK's arbejde i Grønland.

Han er medlem af styregruppen i Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok og lukker sin virksomhed ned, når han tager til Grønland for at lave frivilligt arbejde.

Man kan læse mere om NANOK på www.xsirius.dk/nanok

Annonce

Ikke alene

Der går ikke rutefly til det område i nordøstgrønland, hvor Torben i efteråret landede sammen med to kammerater.

- Vi fløj med almindeligt rutefly til Island, men herfra måtte vi chartre vores eget fly, der kunne flyve os de sidste 1500 km mod nord.

Fangsthytterne er bygget i perioden 1909-1960 og blev dengang primært benyttet af norske og danske fangere, som skød ræve og isbjørne og levede af de penge, som skindene kunne indbringe.

- Mange af de hytter er kategoriseret som bevaringsværdige, siger han.

I Nanok er han ansvarlig for at skaffe de nødvendige materialer til de projekter, som de bliver sendt op til. Det er nødvendigt at tænke hele processen igennem og sørge for, at alt er der. For i Grønland er der kun en chance. Forsyningsskibet kommer forbi en gang om året og der ligger ikke lige en tømmerhandel i nærheden.

- Det er utroligt vigtigt, at man har styr på alle stumperne, siger Torben.

Når han tager afsted, så er det ikke uden en bid af Sønderjylland. Det er lokale leverandører, som sørger for, at Torben har det med, som han og de andre frivillige skal bruge.

- Jeg har i flere år handlet hos Davidsen tømmerhandel - som også har fået helt styr på, hvordan det skal pakkes sammen - for det er heller ikke helt ligegyldigt, siger han.

Skal han bruge glas til en opgave, så henter han det hos Glasmontøren.

- Og så bruger vi linolie fra Linolie og Pigment i Øsby. Nogle gange har jeg haft en smadret dør med hjem. Så går Thor i gang med at blande den helt rigtige farve, så det passer ind til resten, siger Torben.

Annonce

Vejret

Det var to hytter, som ligger ganske tæt på hinanden, som Torben og hans kammerater måtte op og renovere.

Der var blandt andet hul i det ene tag - efter at en isbjørn havde været inde i hytten for at lede efter noget spiseligt.

- Den havde ikke ryddet op efter sig, konstaterer Torben.

Så det gik de tre frivillige i gang med. Når man renoverer en hytte et sted, hvor der er flere isbjørne end mennesker, så skal man tænke anderledes end hvis man byggede en hytte herhjemme.

- Vi bruger ikke skruer, men søm. Det laver simpelthen for store skader, hvis en isbjørn hiver et bræt ud, som er skruet fast. Hvis det bare er sømmet fast, så kan de næste der kommer forbi som regel reparere det, forklarer Torben.

I de tre uger, hvor han var afsted sammen med sine to kammerater var vejret med dem.

- I den første og den sidste uge var vejret godt. Vi startede med de udendørs opgaver og gemte dem indenfor til dage med dårligt vejr.

Netop vejret er ikke uden betydning i Grønland.

- Da vi skulle hjem igen sagde piloterne, at der var en snestorm på vej. Hvis vi ikke var kommet hjem der, så skulle vi måske være blevet der en uge eller ti dage længere, siger Torben.

Og så havde det knebet med forsyningerne:

- Vi løb faktisk tør for kaffe to dage inden, vi skulle hjem, siger han med et smil på læben.

Til alt held var der lidt kaffe i den ene hytte.

- Det havde godt nok sidst salgsdato i 1995. Det kunne man godt smage.

På turen til Grønland havde Torben og kammeraterne kun lige sat sig til bords, da denne gæst kom forbi. Privatfoto
Annonce

Et museum

- Det er lige som at gå rundt i et museum, siger Torben om dagene i fangsthytten.

Hytterne bliver i dag brugt af Siriuspatruljen, når de kommer forbi på vinterens slæderejser, men også af forskere og andre rejsende i området.

I ødemarken i Grønland er der kun begrænset kontakt med omverden:

- Alt hver der sker rundt om i verden - det er lige meget. Man kan ikke gøre noget ved det alligevel. Det har ingen betydning, når man er der, siger Torben.

Der var naboer til hytten, men ikke sådan i den forstand, som man kender det fra parcelhuskvarterer:

- Den nærmeste nabo var 50 km væk - og den næste 250 km. Det er ikke så mange, man støde på, siger han.

Alligevel skal man ikke vide sig for sikker på, at man ikke bliver forstyrret. Dem der kan forstyrre en i ødemarken er langt farligere end mennesker, nemlig isbjørne.

- Vi fik besøg to gange. De er meget nysgerrige, siger Torben og viser billedet af, hvor tæt på hytten isbjørnen var.

- Man går ikke ud for at tage billeder uden at have en riffel med. Om man så bare er 20 meter væk fra hytten, så har man en riffel med. Selvom isbjørne virker store og kluntede, så er de også adrætte og lynhurtige.

Isbjørne er farlige og nysgerrige. Derfor skal man have sin riffel med sig, når man går ud i ødemarken i Grønland - også selvom man er tæt på hytten. Privatfoto
Annonce

Frivilligt arbejde

Det er ganske frivilligt, når Torben tager afsted. Han lukker sin virksomhed ned, når han tager til Grønland for NANOK for at lave frivilligt arbejde.

- Jeg arbejder ekstra meget op til, jeg tager afsted, siger han.

For der er opbakning på hjemmefronten til det frivillige arbejde i Grønland. - Jeg har en aftale med min kone om, at det ikke går ud over vores sommerferie.

I år var han afsted fra sidst i august til midt i september. Og det er ikke sidste gang, at han vil stå klar til at hjælpe Grønlands Nationalmuseum:

- Jeg føler, at jeg får så meget tilbage. Der er så meget energi i det - og der er en masse historie at tænke tilbage på, siger han.

Historien blev meget nærværende, da han sammen med sine rejsefæller rundt om fangsthytten fandt hestekranier fra 1912.

- J.P. Koch gik over isen med heste i stedet for hunde, siger Torben.

De fandt blandt andet også en pibe og et par træsko.

- Vi har gjort det hele rent og lagt det ind i en tønde. Og så har vi skrevet til museet og fortalt om vores fund og hvor de ligger, siger han.

Selvom Torben gør det hele frivilligt og bliver nødt til at lukke sit firma ned, så ser han allerede nu frem til næste gang, han skal afsted:

- Det er en gave at få lov til at komme afsted på den her måde.

Sådan så Alwin Petersens fangstmandshytte ud, da de tre udsendte fra Nanok var færdige med at arbejde på den. Privatfoto
Her ses nogle af de effekter, som blev fundet rundt om fangstmandshytterne. Privatfoto
Det skete et par gange i løbet af de tre uger, at der kom isbjørne forbi. Privatfoto
Her arbejdes der på fangstmandshytten på Hvalrosodden. Den ligger ikke langt fra Alwin Petersens hytte, som de også arbejdede på i efteråret. Privatfoto
Til daglig er Torben Jeppesen selvstændig tømrer- og snedkermester. Når han tager til Grønland for at arbejde frivilligt, så lukker han sin virksomhed ned.Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce