HADERSLEV: Tømrermester Torben Pedersen kunne i fjor fejre 40 års jubilæum som leverandør af julebelysningen i Haderslev midtby.
Der er ham, der hvert år sørger for, at byens mange lysguirlander kommer op og ned igen.
I år fik han ekstra travlt, da Haderslev Butikker besluttede, at julebelysningen i år skulle op tre uger før normalt.
En stor kran og fem mand måtte i sving for at nå deadline.
Allerede den 5 november blev byens julebelysning tændt, og planen er, at den skal skal være tændt januar med.
Byens julebelysning koster hvert år butikkerne omkring 250.000 kroner.
Et beløb, der finansieres via frivillige bidrag fra byens butikker og erhverv, mens Haderslev Kommune betaler strømmen.
I år har butikkerne måtte indkøbe ekstra lysguirlander for 20.000 kroner for at have nok til de tre store juletræer, der blev "plantet" på Gravene, Torvet og Ved Stormklokken den sidste uge i november, der også bød på Black Week i byen.