Annonce
Ugeavisen Haderslev

Torvedage i Haderslev aflyst indtil videre

Salgsbodernes personale på Gravene fik travlt med tape og kridt, da ordensmagten fredag formiddag kom forbi torvedagen for at indskærpe, at kunderne skal holde afstand til hinanden. Foto: Jacob Schultz
Annonce

HADERSLEV: Fredag var politiet til stede ved torvedag i Haderslev for at få folk til at holde den påkrævede afstand. Efterfølgende er retningslinjerne for arrangementer blevet præciseret af politiet: Torvedag med opstilling af boder mv. vurderes som udgangspunkt at være et arrangement eller lignende, så det er efter de nye regler forbudt, hvis der deltager flere end 10 personer.

- Vi har snakket med politiet, der var til stede under torvedagen i Haderslev fredag. Det hele forløb stille og roligt, men vi er i en særlig tid lige nu, og med de retningslinjer, der er for arrangementer, er vi nødt til midlertidigt at lukke ned for torvedag, siger Kent Skovfoged Hansen, afdelingsleder i Teknik og Miljø i Haderslev Kommune.

Kommunen har derfor kontaktet alle dem, der har stadepladser på Gravene i Haderslev og fortalt, at de ikke kan stille op tirsdag morgen, som de plejer.

- De er naturligvis meget ærgerlige, for den her tid er utrolig hård for deres forretninger, men vi er nødt til at følge de regler der er lige nu og være med til at begrænse smitten ved ikke at holde arrangementer, siger Kent Skovfoged Hansen.

Han tilføjer, at Haderslev Kommune naturligvis vil kompensere de handlende for den stadeplads, de har betalt for.

Udover stadepladser er der også 13 caféer, barer mv. der har betalt leje for udendørsservering. De får indtil videre tilbagebetalt lejen for en måned.

Haderslev Kommune forventer, at der kan holdes torvedag igen, når forbuddet mod at forsamles mere end 10 personer er ophævet af myndighederne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce