Annonce
Ugeavisen Haderslev

Tre vilde måneder - med corona og Kløften Havefestival

Randi Helding er country manager hos StanleyBet. Foto: Jacob Schultz
Annonce

Det giver næsten sig selv, at min klumme handler om Kløften havefestival.

Fra den dag Mette lukkede landet kan jeg sige, at det er de vildeste 3 måneder jeg har længe har oplevet.

Ikke nok med, at jeg bliver en del af Kløften havefestival. Jeg er også i en virksomhed, der lukker ned hen over natten. En situation man overhovedet ikke aner, hvordan man skal forholde sig til.

Så samtidig med jeg sidder og tage nogle vanvittigt vigtige beslutninger virksomhedsmæssigt, begynder en glædesboble at forme sig -  og det er med lynets hast.

Eftersom alt sport bliver aflyst verden over, mister min virksomhed al omsætning.


Men hver morgen, når jeg tjekkede Facebook, blev jeg glad i låget.

Randi Helding


Jeg må hjemsende stort set alt personale, kigge på hjælpepakker og håbe på nedlukningen ikke varer alt for længe. Samtidig er der lige en 11-årige, der også er hjemme, med tonsvis af lektier og lad mig bare sige; mine kompetencer rækker altså ikke som matematiklærer.

Midt i alt kaos, frustrationer og afmagt vokser Kløften Havefestival. Den ene idé efter den anden tager form og bliver til virkelighed. Facebookgruppen vokser og vokser. Signe og jeg må knibe os selv i armen for at tro, det er rigtigt. Vi bliver vildt begejstrede, når vi taler sammen i telefonen griner vi mere end vi snakker. Jeg kan ikke beskrive, hvad den glæde gjorde for mig i den meste vanvittig tid jeg har oplevet i mit arbejdsliv. Med ansvaret for en virksomhed, ansvar for personale. Være den der hele tiden skulle holde humøret oppe og berolige medarbejderne omkring situationen. En situation som jeg på ingen måder havde kontrol over eller den fjerneste ide om, hvornår den stoppede. Uvisheden var forfærdelig.

Men hver morgen, når jeg tjekkede Facebook, blev jeg glad i låget.

Gruppen blev større og større, et fuldstændig fantastisk sammenhold, som jo nok altid har været der, men lige pludselig blev vækket til live og meget synligt. Hver dag tænkte, jeg FEDT hvad mon dagen i dag bringer?

Og hver dag gav bare så mange fantastiske ting, den energi blev i den grad også brugt i virksomheden, holde fokus og have væsentligt mere overskud til at klare de frustrerende ting.

Kløften Havefestival og Signe pumpede energi i mig. Det var fantastisk at se, hvordan folk interagerede med hinanden, fede ideer, hvordan vi kunne implantere virksomheder i konceptet. Det hele gik simpelthen bare op i en højere enhed. Den væsentlige faktor for det blev en så stor succes var, vi står 100% sammen i Haderslev og bestyrelsen kun bestod af to personer, som i den grad forstår hinanden og ved hvad den anden tænker – så tiden fra tanke til handling var temmelig kort.

Lad os holde fast i det, vi har skabt. Lad os blive ved med at smile og snakke til hinanden uanset om vi kender hinanden eller ej. Det giver saftsusme livsglæde og jeg vil glæde mig resten af mit liv over, at jeg var den del af Kløften havefestival!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce