Annonce
Ugeavisen Haderslev

Når hjerte rimer på smerte: Ungdomsforestilling spiller  på Haderslevhus

Teatret Møllens ungdomsforestilling "Under huden" spiller på HaderslevHus i Slotsgade torsdag aften. Det er en co-produktion, Møllet har lavet i samarbejde med teatergruppen MÆRKVÆRK i København.Foto: Per Morten Abrahamsen
Co-produktion fra Teatret Møllen sætter fokus på sorg.
Annonce

HADERSLEV: En særdeles intens forestilling, som fra første øjeblik griber publikum.

Sådan beskriver teateranmelder Morten Hede Teatret Møllen og teatergruppen MÆRKVÆRKs co-produktion -  ungdomsforestillingen “Under huden”, der spiller torsdag den 26. november som en del af teatrets næste højskoleinspirerede aftenarrangementer.

I forestillingen følger vi tre venner, der får døden, sorgen og savnet tæt ind på livet, da en pige pludselig mister sin mor. Her kommer publikum helt tæt på de unge og de voksne omkring dem og bliver klogere på, hvordan man kan handle over for en elev, et familiemedlem eller en ven i sorg.



Jeg har længe haft lyst til at skabe en forestilling om unge og sorg blandt andet for at være med til at komme berøringsangsten til livs

Anne Gry Henningsen, MÆRKVÆRK



Og det er netop sorgen ved at miste et familiemedlem eller en nær ven, der er et af fokuspunkterne i “Under huden”, lyder det i en pressemeddelelse fra Anne Gry Henningsen, der er kunstnerisk leder af MÆRKVÆRK og en af de tre medvirkende i “Under huden”.

- Jeg har længe haft lyst til at skabe en forestilling om unge og sorg blandt andet for at være med til at komme berøringsangsten til livs. Jeg har selv haft døden tæt på flere gange. Jeg har været kammeraten, der stod uforstående og uden at sige et ord ved siden af. Jeg har også været hende, der mistede sin bror og stod forstenet tilbage og uden at kunne overkomme at fortælle om det. Især når man er ung, er døden og sorgen så fremmed og anderledes, fortæller Anne Gry Henningsen.

Annonce

Spørgsmål og debat

Teatret Møllen og MÆRKVÆRK har i fællesskab skabt forestillingen, der nu turnerer rundt i hele landet og spiller for både unge skoleelever og voksne.

Det er første gang, at de to teatre samarbejder om en forestilling, fortæller Teatret Møllens teaterchef, Nikolaj Mineka.

- Det har været en fantastisk oplevelse at skabe den her ungdomsforestilling i samarbejde med MÆRKVÆRK. Forestillingen er super vedkommende og tager fat om et emne, der særligt for unge kan være rigtig svær at tale om, og som jeg er sikker på kommer til at ramme mange teenagehjerter, når den spiller rundt omkring i landet, siger Nikolaj Mineka.

Højskoleaftenen begynder med, at Anne Gry Henningsen byder publikum velkommen sammen med Teatret Møllens Connie Tronbjerg, der også medvirker i forestillingen.

Efterfølgende vil der være fællesspisning, indtil forestillingen begynder klokken 20.00.

Efter forestillingen er der samme aften arrangeret en aftertalk, hvor de medvirkende får følgeskab af biskop Marianne Christiansen, der sammen vil dykke ned i nogle af hovedbudskaberne fra forestillingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

John Dillermand

Ugeavisen Haderslev

I er bare for seje

Annonce