Annonce
Ugeavisen Haderslev

Venstre-politiker på gåtur med erhvervsmægler i Nørregade:  - Vi vil jo det samme. Det er måske mere tempoet, vi er uenige om

René Damkjær og Allan Emiliussen mødtes fredag for at udveksle synspunkter om midtbyens udvikling og trafikken i Nørregade. Foto: Dorthe Rasmussen
Allan Emiliussen fra Venstre og René Damkjær  fra Nordicals mødtes fredag til walk and talk i Nørregade for at drøfte midtbyens udvikling.
Annonce

HADERSLEV: Erhvervsmægler René Damkjær fra Nordicals  har efterlyst en langsigtet plan for byens udvikling.

Det handler om at stoppe butiksdøden og tiltrække nye spændende butikker.

- René kom jo med en kærlig opsang til os politikere, konstaterede Venstre-byrådsmedlem Allan Emiliussen, som fredag havde inviteret mægleren til et gående møde i Nørregade for at diskutere byudvikling og trafik.

Mødestedet var krydset ved Normal.

De to kunne på stående fod blive enige om, at de er enige om det meste.

- Vi vil jo det samme - en dynamisk handelsby og udvikling - men jeg vil gerne have større fokus på - hvad skal næste træk være? Når midtbyen får politisk fokus, så kommer der også tit nye kæder til byen. I skal skabe rammerne og sørge for, at trafikken glider, sagde René Damkjær.

Det fokus har politikerne allerede, fastslog Allan Emiliussen.


Vi vil jo det samme - en dynamisk handelsby og udvikling - men jeg vil gerne have større fokus på - hvad skal næste træk være?

René Damkjær


Han vil  gøre noget sit til, at der i løbet af det næste år bliver skabt en langsigtet plan for bymidten.

Det er også vigtigt at få tænkt de "døde" ender af gågaden  ind i planen.

I Lavgade er der de senere år sket en naturlig afvikling af butiks-livet, og flere tidligere butiks-lejemål er i dag blevet  lejligheder.

I gågaden er der flere tomme lejemål, især i enderne.

Det skal der gøres noget ved, inden det er for sent.

- I juni besluttede et enigt byråd, at der skal laves en bymidte-strategi. Det arbejde går vi i gang med nu,  fortalte Allan Emiliussen.

I fjor fik kommunen 750.000 kroner  fra Realdania til at lave forsøg med byens rum, blandt andet på Gravene, hvor der sidste sommer var forsøg med parkering.

Allan Emiliussen fortalte, at det indgår i byrådets budgetforhandlinger, at der skal afsættes 600.000 kroner til at lave en trafikplan, for det er ikke optimalt, som trafikken i midtbyen glider i dag.

Annonce

Hovedbrud over Nørregade

Netop Nørregade har givet politikerne hovedbrud, da flere af gadens restaurationer har et ønske om at få udendørs terrasse, og det kan bare ikke lade sig gøre med den nuværende trafikafvikling.

Derfor  kan der  heller ikke rokkes ved, at Fratelli-brødrene må brække deres fortovs-terrasse ned igen.

- Det var et forsøg, og politiet har sagt nej -  så vi kan ikke gøre mere. Jeg kan godt forstå frustrationerne, men vi er nødt til at sige nej, for det giver for mange farlige situationer, som gaden er i dag, konstaterer Allan Emiliussen.

Ja, hvorfor gør man så ikke bare gaden til gågade?

- Jeg tænker, at det kan blive sivegade. Men helt at fjerne trafikken i Nørregade, det er jeg ikke så sikker på er en god idé, sagde Allan Emiliussen.

Der er dog overvejelser om at få de store busser  ud af Nørregade.

Mange er irriterede over dem, men hvor skal der så være stoppested?

- Der er  jo også et hensyn at tage til ældre og gangbesværede, der skal ned og handle i byen, konstaterede Allan Emiliussen.


Nu har jeg været med i politik i 15 år, og det sværeste er at diskutere trafikken i indre by

Allan Emiliussen


Han vil gerne vente med at beslutte sig, indtil trafikanalysen forelægger.

- Der kan gå et halvt til et helt år, før vi har den. Så har vi nogle fakta, som vi kan forholde os, sagde Allan og henvendte sig nu til René:

-Forestiller du dig som erhvervsmand, at der skal være trafik i Nørregade i fremtiden?

- Ja, trafik er jo med til at give en livlig gade, men der skal findes en form for balance.

- Nu har jeg været med i politik i 15 år, og det sværeste er at diskutere trafikken i indre by, konstaterede Allan Emiliussen.

Diskussionen i byrådet fortsætter med garanti, men nu må der gerne komme lidt mere konkret ud af det.

- Vi vil jo det samme. Det er måske mere tempoet, vi er uenige om, sagde René Damkjær med et grin.

Allan Emiliussen til venstre er i syv sind. Skal busserne ud af Nørregade. Så bliver de ældre og gangbesværede måske sure. Lige nu er flere af gadens restaurationer sure, fordi de ikke kan få lov at have terrasse på fortovet i sommerhalvåret.   Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Ugeavisen Haderslev

Venstre-politiker på gåtur med erhvervsmægler i Nørregade:  - Vi vil jo det samme. Det er måske mere tempoet, vi er uenige om

Annonce