Annonce
Ugeavisen Haderslev

Wow: Super-hund fra Haderslev går catwalk

Byens nye supermodel Batman bliver forkælet med godbidder og tyggeben. Pressefoto
Indtil for nyligt fra Batman en helt almindelig hund fra Haderslev. Nu er han supermodel og skal forskønne årskalenderen fra dyrekæden Maxi Zoo.
Annonce

HADERSLEV:  Kan hunde gå catwalk?

Svaret er ja.  En hund fra Haderslev er blevet kåret som supermodel af Maxi Zoo, der er landets største butikskæde indenfor foder og tilbehør til kæledyr.

I kædens årlige fotokonkurrence  blev det hunden Batman, som løb med sejren.

Byens nye supermodel vil i det nye år komme til at forskønne én af siderne i den populære Maxi Zoo årskalender.

- Valget stod mellem flere hundrede kandidater, men det blev altså Batman som vandt alles hjerter. Mange stolte og håbefulde kæledyrsejere har i løbet af sommeren indsendt billeder af deres charmerende kæledyr i håbet om at få dem med i Maxi Zoo’s limited edition årskalender, lyder det i en pressemeddelelse fra Maxi Zoo.

Der skulle i alt udvælges 36 nuttede kæledægger, som kunne forskønne næste års kalender. Juryen kunne simpelthen ikke stå for  Batman, som derfor vil pryde én af siderne i årskalenderen for 2021.

Batmans ejer, Dorte Jespersen, er både glad og stolt over, at hendes kæledyr er Haderslevs nye supermodel, og at Batman nu skal pryde en hel side i den nye årskalender.

Derfor er Batman disse dage også blevet ekstra forkælet med masser af godbidder og tyggeben, som Batman elsker at spise, ligesom dagene også har budt på lidt mere kæleri, der er Batmans favorit-aktivitet.

Du kan se Batman og de andre heldige vindere i Maxi Zoo’s kalender for 2021, der fås gratis i Maxi Zoo's butikker fra slut på året.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Skrydstrup: Ildsjæle klarer julepynten

Annonce