Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Anja er fertilitetsrådgiver efter selv at have oplevet svært forløb

Anja Faber startede i februar som selvstændig fertilitetsrådgiver og har selv fået sine to børn via ægdonation. Her ses hun sammen med sin yngste, Elliott på snart to år. Foto: Ludvig Dittmann
38-årige Anja Faber manglede nogen at spejle sig i, da hun var i fertilitetsbehandling. Nu er hun startet som selvstændig fertilitetsrådgiver.

Hedensted: Trangen til at hjælpe andre med de udfordringer, fertilitetsbehandling kan give, kunne 38-årige Anja Faber ikke skubbe fra sig efter to udfordrende forløb i fertilitetsbehandling.

1. februar i år sprang hun derfor ud som selvstændig fertilitetsrådgiver, da hendes orlov med sønnen Elliott sluttede.

- Jeg oplevede, at jeg ikke havde nogen at spejle mig i, når det kom til de svære følelser, der følger med overvejelserne om fertilitetsbehandling, udfordringerne, når man står midt i det, og de svære spørgsmål, der opstår bagefter. Det vil jeg gerne hjælpe andre i samme situation med at tackle, siger Anja Faber, der dermed har sagt farvel til sit job som sundhedskonsulent i Hedensted Kommune.

Anja Faber har kontor i hjemmet i Hedensted. Hun tilbyder både forløb med fokus på fertilitetsbehandling, ægdonation, adoption og solomor-rådgivning. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce

Sæt ord på følelser og tabuer

Hendes motivation som fertilitetsrådgiver er, udover at vejlede og støtte, også at være med til at nedbryde nogle af de tabuer, der følger med emner som ægdonation og fertilitetsbehandling. Eksempelvis i forhold til de følelser, der kan opstå, når man ikke er i stand til at give sit genmateriale videre eller tanker om donorvalg med mere.

- De tanker og følelser vil jeg gerne hjælpe andre kvinder med at sætte ord på med en kombination af faglig viden og personlige erfaringer, siger Anja Faber, der er mor til Ellienor, der bliver fire år i juni og til Elliott, der bliver to år i marts.


Alle de klienter, der kommer her, vil jeg huske for livet - det er jeg overbevist om. Det er derfor, at det er det her, jeg skal.

Anja Faber, selvstændig fertilitetsrådgiver


Anja Faber har både via psykologi og clairvoyance arbejdet med sig selv og sine reaktioner efter nogle hårde fertilitetsforløb. Den dag i dag hviler hun endnu bedre i rollen som mor. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce

Taler åbent om det

I dag betragter Anja Faber udelukkende sine to børn som sine egne og taler gerne om hende og hendes mands beslutning om at vælge en kendt donor og fortælle børnene, hvordan det hele hænger sammen, når de er gamle nok.

Støtte og selvtillid til at kunne netop det, vil hun også gerne give videre til sine klienter. Hun er samtidig overbevist om, at hun også vil lade sig inspirere og blive klogere på sin egen historie ved at rådgive andre.

- Alle de klienter, der kommer her, vil jeg huske for livet - det er jeg overbevist om. Det er derfor, at det er det her, jeg skal, siger Anja Faber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Petanqueklub frustreret efter gentagne tilfælde af hærværk: Det er os selv, der skal bruge flere tusinde kroner

Annonce