Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Bank udlodder 20.000 kroner i anledning af 20 års jubilæum

Afdelingsdirektør Rune Petersen, der her ses sammen med erhvervsmedarbejder Lene Mathiasen, ser frem til at gennemgå de forhåbentlig mange indstillinger til en donation på 2.000 kroner fra Middelfart Sparekasse. Foto: Lars Mikkelsen / Pressefoto.
Annonce

Hedensted: Når Middelfart Sparekasse i Hedensted til februar kan fejre 20-års fødselsdag, markeres det med en udlodning af 10 x 2.000 kroner til lokale aktiviteter.

Da det ikke er muligt at invitere til åbent hus grundet coronasituationen, har afdelingen netop besluttet, at fejringen skal indebærer bidrag til lokale aktiviteter, ildsjæle eller foreninger.

- Det ligger godt i tråd med vores ønske om at være en aktiv del af livet i Hedensted og omegn, fortæller afdelingsdirektør Rune Petersen i pressemeddelelsen.

Alle kan komme med forslag til, præcis hvem og hvad pengene skal gå til på sparekassens hjemmeside, hvor man også skal give en kort motivation, der beskriver ens begrundelse for indstillingen.

Modtagerne af de i alt 20.000 kroner bliver fundet tirsdag 9. februar, som er 20-års dagen for åbningsreceptionen.

Sidste frist for at indstille en kandidat er mandag 1. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce