Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Behold haveaffaldet hjemme: Nu lukker alle kommunens genbrugsstationer

Fremover er det ikke længere muligt at komme af med sit affald på de fire genbrugsstationer i Hedensted Kommune. Arkivfoto: Michael Svenningsen
I en periode frem til 29. marts er det ikke længere muligt for private at komme ind på kommunens fire genbrugsstationer. Erhvervskunder fritages for lukningen.
Annonce

Hedensted: Fra på onsdag er det ikke længere muligt at komme af med sit affald på kommunens fire genbrugsstationer. Ikke overraskende begrundes lukningen med risikoen for at udbrede covid-19.

Når beslutningen bliver truffet nu, skyldes det primært, at der over weekenden har været et overvældende besøg af borgere, som har valgt at udnytte den pludseligt opståede fritid til at rydde ud derhjemme.

Alene i Remmerslund var der lørdag 1200 på pladsen, hvoraf mange var nyligt oprettede brugere fra især Horsens Kommune, der allerede har lukket deres dittoer. Senest har Vejle Kommune også besluttet at lukke deres genbrugsstationer, hvorfor der kunne forventes endnu flere besøgende.

- Havde aktiviteten været normal, kunne vi måske godt have fortsat, men det er ikke hensigten, at vores personale skal udsættes for så store forsamlinger. Samtidig kunne vi konstatere udfordringer på pladserne med, at folk havde svært ved at forstå, personalet af hensyn til sygdommen ikke måtte vejlede i sorteringen, siger erhvervskontakt Morten Christensen.

Lukningen af stationerne i henholdsvis Remmerslund, Kalhave, Hornsyld og Klakring sker i første omgang frem til og med 29. marts. Derefter træffes beslutning om hvorvidt lukningen skal fastholdes i længere tid.

I mellemtiden henstiller Morten Christensen til, at man gemmer sit papir, haveaffald og lignende på matriklen, hvorefter der på åbningsdagen bliver sørget for ekstra containere og mandskab til det forventede massive rykind.

Annonce

Erhverv kan fortsat komme ind

Beslutningen påvirker ikke erhvervskunderne, som fortsat har mulighed for at aflevere sit affald - omend blot i hverdagene fra kl. 12-18.

De vil kunne konstatere, at porten er lukket, og skal således sende en sms med deres vante betalingskode, hvorefter en medarbejder åbner op.

Dagrenovation bliver fortsat hentet som altid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce