Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Biblioteket havde succes med MGP-poser

Laura Ganderup fra Korning var et af de børn, der havde bestilt en MGP-pose til at skabe ekstra hygge ved sangkonkurrencen. Privatfoto

Hedensted/Juelsminde/Tørring: Normalt inviterer børnebibliotekerne til forhygge, når børnenes sangdyst MGP skal afholdes.

Men som så meget andet var opvarmningsfesten på bibliotekerne aflyst. I stedet havde man kunnet bestille en "MGP Goodiebag" på bibliotekets hjemmeside. De blev udleveret lørdag formiddag i Hedensted, Juelsminde og Tørring.

Det havde hele 180 børn benyttet sig af.

Børnebibliotekarerne på Hedensted Bibliotek havde pyntet bibliotekets vindfang med MGP-vimpler og fyret op for MGP-musik, der spillede ud over hele parkeringspladsen.

Selv havde de også iført sig deres flotteste kjoler og var pyntet op med MGP-hatte, MGP-sløjfer og en masse glimmer.

En masse glade børn og voksne kom forbi biblioteket for at hente deres "fest i en pose".

Blandt andet havde Hedensted Bibliotek besøg af Ellen Marie Dalsgaard fra Hedensted og Laura Ganderup fra Korning, der begge gik glade hjem, for at varme op til årets store børnefest - en fest vi i år holder sammen, hver for sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Petanqueklub frustreret efter gentagne tilfælde af hærværk: Det er os selv, der skal bruge flere tusinde kroner

Annonce