Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Bjerre El har nået en stor mærkedag

Kirsten og Gregers Hjerrild har bragt Bjerre El frem til 100-året. Parret mødte hinanden som unge i Herning og flyttede sammen i Aarhus. De rykkede til Bjerre i 1988 og overtog formelt firmaet i 1991. Foto: Morten Pape
Firmaet runder 100 år 1. juli. De 29 af dem har været med Gregers og Kirsten Hjerrild som ejere.
Annonce

Bjerre: Da Bjerre El rundede 90 år var elinstallatør Gregers Hjerrild ikke forvænt med megen fritid.

Han havde svært ved at slappe af, når muligheden bød sig, fremgår det af en gammel jubilæumsartikel.

Nu, ti år senere, runder Bjerre El 100 år.

Gregers Hjerrild er blevet 58, og hvordan går det mon med at slappe af?

- Aahmen, det er da blevet bedre, svarer han, da Folkebladet får en snak med ham og hustruen Kirsten Hjerrild.

Hendes kommentar er et lidt forbløffet ”okay”, der røber, at der ikke er blevet gearet frygtelig meget ned.

Men sådan er det, når man driver firma med to svende, lærling og trofaste kunder.

Arbejdet kalder, og opgaverne skal helst løses den dag, de påbegyndes.

- Da jeg var ung, tror jeg mere, jeg sagde; ”Det tager vi i morgen”. Nu skal tingene gøres færdigt. Jeg føler, jeg ikke vil rende fra det, siger Gregers Hjerrild.

Annonce

Er tredje generation

Mens Gregers Hjerrild er på farten, tager Kirsten Hjerrild sig af butikken med salg af elartikler og hvidevarer.

Kaffemaskiner og håndmiksere køber folk på internettet eller i større butikker i dag.

- Men vi sælger en del hvidevarer. Og når jeg alligevel er hjemme, så kan vi lige så godt holde butikken åben, siger Kirsten Hjerrild, der også er firmaets bogholder.

Parret overtog Bjerre El i 1991 fra Gregers Hjerrilds far, som selv havde overtaget firmaet fra dets stifter Alex Rasmussen i 1955.

Butik, lager, værksted og hjem er samlet på Bjerrevej 338, som parret overtog allerede i 1988, da Bent Hjerrild flyttede til Neder Bjerrevej. Foto: Morten Pape
Annonce

Grundlag for flere jubilæer

De har ikke planer om at stoppe i nærmeste fremtid, men de er begyndt at gøre sig tanker om, hvordan Bjerre El kan føres frem til flere store jubilæer.

- Vi har en god forretning, så jeg håber, at en ung mand vil tage over for os på et tidspunkt. Der er potentiale til, at man kan få et levebrød ud af det, hvis man har mod på det, siger Gregers Hjerrild.

Her og nu glæder parret sig over at have bragt Bjerre El frem til 100-året.

Der er jubilæumstilbud i butikken, men fejringen sker, når coronasituationen bedre tillader det. Måske til efteråret, måske til vinter, fortæller de.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce