Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Boghandler fik så travlt under corona, at han ikke havde tid til særlige tiltag

Nikolaj Buch fra Buchs Boghandel oplevede pludselig en stor interesse for spil. Foto: Elisabet D. Hyttel
Kunderne ville have bøger, spil og blækpartoner, da coronanedlukningen ramte. Og den tendens er fortsat fortæller boghandler Nikolaj Buch.
Annonce

Juelsminde: Mens andre butikker har lavet særlige tiltag for at få kunderne ind i butikkerne under coronakrisen, har Buchs Boghandel i Juelsminde næsten haft den omvendte udfordring.

- Vores største udfordring har været at holde varer på hylderne, så vi har faktisk ikke haft tid til at tage særlig coronatiltag, siger Nikolaj Buch, der har haft boghandel på Odelsgade i Juelsminde siden 2003.

Kunderne væltede nemlig ind i butikken, først under nedlukningen, men også efterfølgende, så Nicolaj Buch og den fuldtidsansatte har haft nok at gøre med at følge med.

- Kunderne vil have puslespil, bøger, kreative ting, malebøger til både børn og voksne og brætspil, forklarer Nikolaj Buch.

Annonce

Brætspil og printerpatroner

Han har en særlig interesse for brætspil og har mange specielle, som han pludselig oplevede en stor interesse for.

- Og så oplevede vi en eksplosion i salget af printerpatroner. Så meget, at vi har haft svært ved at skaffe varer hjem hurtigt nok. Folk arbejder hjemmefra og vil gerne have mulighed for at printe, forklarer Nikolaj Buch.

Danskerne bruger gerne penge på bøger, når de er på ferie, oplyser boghandler Nikolaj Buch fra Juelsminde. Foto: Elisabet D. Hyttel

Buchs Boghandel oplevede en nedgang i omsætningen i forbindelse med finanskrisen i 2009. Siden stabiliserede omsætningen sig på et lavere leje, men nu er butikken tilbage til et omsætningsniveau som før finanskrisen.

Annonce

God sommer

Tendensen fra begyndelsen af coronanedlukningen er fortsat hen over sommeren.

- Det er fordi, danskerne holdt sommerferie herhjemme. Normalt har vi 50 pct. tyskere og 10 pct. nordmænd, der jo ikke bruger så mange penge i en boghandel, men i år var det næsten udelukkende danskere. Samtidigt var vejret ikke så godt, så det var en god kombination for en boghandler, siger Nikolaj Buch.

I forhold til coronatiltag har boghandlen leveret ud til kunderne, og så er butikken begyndt at sælge mundbind.


Kigger man på de andre butikker i Juelsminde, viser butiksbarometeret, at der fortsat er fremgang. Både i august og september havde butikkerne i gennemsnit et indekstal på 124.

Nikolaj Buch forventer, at efteråret og især julen kommer til at gå godt.


Jeg tror, mange dansker stadig vil holde ferie i Danmark.

Nikolaj Buch
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce