Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Butiksbarometer slutter positivt: Forretninger er kommet stærkt tilbage i marts

Noget af det første, butikkerne gjorde, var at indføre håndsprit og store klistermærker med afstandskrav. Senere kom mundbind og begrænsninger på antal kunder. Foto: Elisabet D. Hyttel
Kunderne ser ud til at have gemt deres forbrug, til de lokale butikker åbnede i marts efter nedlukningen i januar og februar. Coronapandemien har sat tydelige spor hos de lokale butikker.

Hedensted/Juelsminde: I et helt år har Hedensted Avis fulgt, hvordan de lokale detailbutikker har klaret sig.

Ideen opstod, da coronanedlukningerne ramte tilbage i marts. For hvordan påvirkede håndsprit, afstandskrav og mundbind de lokale butikker?

Ved at sammenligne butikkernes månedlige omsætning med samme måned sidste år, det såkaldte indekstal, kunne man tydeligt se, hvordan pandemien fik direkte indflydelse på detailhandlen.

Annonce

I marts og april, da de lokale butikker havde lov til at holde åbnet, mens resten af landet stort set var lukket ned, faldt omsætningen ret markant.

God sommer

Til gengæld tog kunderne revanche hen over foråret, sommeren og efteråret, da butiksbarometeret lå over indeks 100. Det betyder, at butikkerne i gennemsnit omsatte for mere end samme periode året før.

Særligt tydeligt var tallene i Juelsminde, som, påvirket af at danskerne holdt ferie derhjemme, præsterede et indekstal på 108 og 124 i juli og august.

Efteråret så også godt ud, men så ramte coronapandemien igen i januar og februar, da butikkerne skulle holde fysisk lukket.

Annonce

Stærk marts

Selvom nogle få butikker klarede sig godt ved onlinesalg, så røg mange butikkers omsætning i nul eller minus, hvilket sendte butiksbarometret helt ned på et indekstal under 50.

Da butikkerne igen fik lov til at åbne i marts, kom der til gengæld igen gang i forretningerne.

Indekstallet for Juelsminde landende på 222, og for Hedensted var tallet på 226. Det skal ses i lyset af, at marts måned 2020 var den første måned under pandemien, men selv når man korrigerer for det, ser det altså ud til, at kunderne blot har ventet med at handle, indtil de lokale butikker genåbnede.

De langsigtede konsekvenserne for detailhandlen kendes endnu ikke. Mange butikker mangler overblik over hjælpepakker, udskudt moms og andre faktorer, men indtil videre har alle detailbutikker i kommunen klaret skærene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Replik: Det er en myte, som politiske modstandere vil pådutte Nye Borgerlige, at vi ønsker at fjerne ydelserne fra de ældre

Annonce