Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Byrådsmedlem i replik i midtbydebatten: Hedensted er faktisk i en voldsom udvikling

Jacob Ejs. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Læserbrev: Der sker ikke en fis i Hedensted. Måske er du en af dem, der tænker sådan...

Det er også svært at få øje på, at den centrale del af vores kommune rigtig flytter sig. Men Hedensted er faktisk i en voldsom udvikling, og det tager fart.

Her er fem ting, som du skal holde øje med:

1. Nye boligområder.

Der har aldrig været så meget byggeri i kommunen som i de sidste år. De nye områder ved Dalby Bakke og det nye boligområde ved Remmerlund vokser sig stort og stærkt. Og midt i byen er der nye rækkehuse, klyngehuse og lejligheder på vej. Flere familier og flere stærke seniorer. Midt i alt dette er der aktive borgere, der tænker nye bosætningsformer og alternative spændende senior-fællesskaber.

2. Mere fællesskab om bevægelse, natur og grøn omstilling.

Byen er også kendetegnet ved at have fart på den grønne omstilling. Fra varmeforsyning med overskudsvarme og klimaråd med grønne ambitioner.

3. Store planer for Hedensted Centret.

I forhold til idræt, sundhed og fællesskaber er der store og stærke planer for et helt nyt fyrtårn ved Hedensted Centret.

4. En ny midtby på tegnebrættet.

Hedensted har fortjent, at vi får skabt en midtby, hvor vi kan mødes efter arbejde, få en snak, en kop kaffe, en bid mad eller rum til at hænge ud sammen. Så vi kan handle lokalt og tage byen i brug som en del af vores liv og hverdag. Turen behøver ikke gå til Vejle eller Horsens, når man skal købe mad eller bare vil hænge ud.

En gruppe har det sidste år arbejdet med en ny plan for midtbyen. Måske har du set med? Hen over dette forår udkommer gruppen med nogle spændende scenarier. Modeller, ideer og byggesten, der sammen kan danne grundlag for en helt ny midtby.

5. Fyrtårn for kultur og fællesskab.

Det har inspireret gode og agile folk fra området til at tænke med. Ressourcestærke folk fra Rotary har taget en af de gule sedler og har store ambitioner for et nyt fyrtårnsprojekt ved banen, som kan skabe forbindelse mellem de to bydele, der i dag kun er forbundet en af gammel tunnel. Drømmen vokser om et kulturelt samlingssted med bibliotek, caféer, borgerservice, butikker og hæng-ud-områder.


Hold øje med Hedensted over de næste måneder. Der sker lidt mere, end du tror. Du kan allerede nu begynde at glæde dig og drømme om en bedre og større by.

Jacob Ejs


Hold øje med Hedensted over de næste måneder. Der sker lidt mere, end du tror. Du kan allerede nu begynde at glæde dig og drømme om en bedre og større by.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce