Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Coronakrisen gav tøjbutik skubbet til kundeklub

Lone Bleher fra Checkpoint har brugt coronakrisen til at få gang i en kundeklub. Foto: Elisabet D. Hyttel
Tøjbutikken Check Point  har under coronakrisen fået gang i en kundeklub. - Vi kan godt lide at have et tæt bånd til vores kunder, siger Lone Bleher.
Annonce

Juelsminde:  På en lille måned har tøjbutikken Check Point i Juelsminde fået 600 medlemmer til en helt ny kundeklub.

- Det er jeg meget tilfreds med og taknemmelig for. Vi vil gerne give de kunder, der støtter os opmærksomhed, så det er dejligt, at så mange vil være med, siger Lone Bleher, der har haft Check Point siden 2007.

Hun har før haft noget, der ligende en kundeklub, men den var svær at vedligeholde rent teknisk. I foråret fik hun så et nyt kasseapparat, der kan håndtere klubmedlemmer.

- Så kom coronakrisen, og så tænke jeg, at nu skal det være. Vi kan godt lide at have et tæt bånd til vores kunder, så derfor ville vi gerne have en kundeklub , forklarer Lone Bleher.

Annonce

Støtte lokalt

Klubben fungerer på den måde, at alle kunder i butikken bliver spurgt, om de vil være med og skal opgive deres telefonnummer. De får efterfølgende tilsendt nyheder på sms og optjener bonus for hver gang de handler. En app er også på vej, hvor kunder kan følge deres bonus.

- Systemet er let at bruge, og det tekniske har ikke været svært, siger Lone Bleher.

Kunder har taget rigtig godt imod det nye tiltag.

- De fortæller, at de gerne vil støtte lokalt, og det gælder både kunder fra Juelsminde og fra Horsens og Vejle, forklarer Lone Bleher.

De store kæder har i mange år kørt med kundeklubber, men nu er også selvstændige butikker begyndt at knytte kunderne tættere til sig via kundeklubber eller loyalitetsprogrammer.

Annonce

Butiksbarometer på 109

Butiksbarometeret for juni måned viser i øvrigt, at butikkerne i gennemsnit ligger pænt over sidste års juni måned med en omsætning på indeks 109.  Det kan dog fortsat være svært at sammenligne juni måned med sidste år på grund af de skæve helligdage.


Vi kan godt lide at have et tæt bånd til vores kunder, så derfor ville vi gerne have en kundeklub .

Lone Bleher


Lone Bleher fra tøjbutikken Check Point i Juelsminde, der netop har fået en kundeklub. Foto: Elisabet D. Hyttel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce